Ungdommen er »fucked« på Møs nye single med Noah Cyrus og poplegenden Max Martin

Mø. Foto: James J. Robinson

Mø er kommet i det helt fine popselskab med den nye single ‘We Are Fucked’. Ja ja, på overfladen synger hun sammen med Noah Cyrus (Mileys lillesøster), men det rigtigt spændende finder man i producerrollen.

‘We Are Fucked’ er nemlig produceret af selveste Max Martin: Den svenske producerguru, der har leveret en uendelig strøm af hits de seneste 20 år – fra NSYNC* og Britney Spears til Taylor Swift og The Weeknd. Martins skamløse hitøre høres da også i omkvædet. Storladent, lige til og ikke til at tage fejl af.

Og teksten? Ungdommen er fucked. Ungdommen er blinde for den virkelige verden. Ungdommen lever i en boble.

»We live in a bubble pretending it’s cause we’re young / we are fucked / there days we only follow / these days we’re feeling hollow«, som det lyder i omkvædet, inden Mø kommer til fadet: »I’ll change the world / save all the trees and birds / but first I’ll grab a Starbucks
and I’ll get to work«.

Læs også: Popguden Max Martin: De seneste 20 års største hitmager deler ud af sine tips i sjældent interview

Læs også: Hvem fanden har tilladt, at Noah Cyrus’ nye single med XXXTentacion er blevet udgivet?