Det nyeste hiphop finder du på ’RapCaviar’ på Spotify – opdateres hver uge

Vores førstehåndsindtryk af Kendrick Lamars ‘Black Panther’-soundtrack – sang for sang

Vores førstehåndsindtryk af Kendrick Lamars ‘Black Panther’-soundtrack – sang for sang
Kendrick Lamar til Grammy Awards 2018.
Foto: Christopher Polk/Getty Images for NARAS
'Black Panther'-soundtracket er landet! Får vi det store, visionære værk, som Kendrick Lamars involvering lod os håbe? Eller blot endnu et blockbuster-soundtrack med store gæstestjerner og falske forhåbninger?

‘Black Panther’-filmen er den første superheltefilm med et cast af hovedsageligt sorte skuespillere. Tidlige anmeldelser er overvældende positive, og filmen ser ud til at kunne have vidtrækkende indflydelse på superheltegenren og filmindustrien generelt.

Soundtracket er tilsvarende monumentalt: Kendrick Lamar, en af sin generations vigtigste hiphopartister og en af vor tids store albumkunstnere, har kurateret og produceret udgivelsen. Tracklisten inkluderer en fantastisk blanding af sværvægtere som The Weeknd, Khalid og Kendrick selv, innovative r’n’b-sangerinder som SZA og Jorja Smith, stærke, lyriske hiphopnavne som Vince Staples og Schoolboy Q og trap-auteurs som Future, Swae Lee og Travis Scott.

Store forventninger, much?

Både og, for singlerne har været en smule forvirrende. ’All the Stars’ og ‘Pray For Me’ var glatte popsange, mens ‘King’s Dead’ var solid, hård hiphop – men samtidig også førstesinglen fra Jay Rocks kommende album, underligt nok. Ikke katastrofalt, men heller ikke sange der har fremkaldt samme ekstase som filmen.

Nu er albummet landet. Vi har lyttet hele morgenen, og her er vores førstehåndsindtryk. En regulær anmeldelse følger.

1. Kendrick Lamar ‘Black Panther’

En ild tændes op, et klaver klinger, og Kendrick dukker op – og rapper om alle de ting, han er konge over. Han refererer kulturen, sine forfædre og en række andre ting. Beatet skifter form en række gange, hvor dynamiske og nærmest stressende elementer forstyrrer klaveret, og Kendricks tone skifter: »What do you stand for?«, spørger han et sted, og senere bliver startens deklarationer forvandlet til et spørgsmål: »Are you a king«?

Til sidst er ‘Black Panther’ næsten en slags meditation over begrebet ‘king’, og hvad det ideal egentlig betyder.

I det hele taget er det her mere en skitse end en decideret sang, men introen knytter langt mere op til den pendlen mellem selvhad og overvældende selvværd, der var kernen i det skelsættende ‘To Pimp a Butterfly’-album. Hvis singlerne var lidt mudrede varsler omkring albummets retning, er et her et meget klarere udmelding. Hey, og apropos singlerne…

2. Kendrick Lamar & SZA ‘All the Stars’

Her har vi jo førstesinglen med Kendrick og SZA!

De her to havde et pænt vildt 2017. Kendrick Lamar cementerede sin status som sin generations vigtigste rapper med ‘Damn’. SZA fik sit store gennembrud med det hyper-personlige (anti-)forholds album ‘Ctrl’, der satte hende i samme kontekst som eksempelvis Solange og Frank Ocean. De to artister har aldrig stået stærkere.

Så ja, det her er lidt af et antiklimaks.

‘All the Stars’ er deres første samarbejde siden SZA-albummet, men de to kunstnere har sjældent lydt så anonyme som her. Det er måske en del af præmissen, når man skaber en poleret popsang. Men når begge de her artister har skabt noget af deres bedste musik ved netop ikke at acceptere, at popmusikken behøver at anonymisere deres stemmer, er det her lidt fladt.

Sangen er ikke dårlig, men for Kendrick og SZA’s standarder er det her ikke helt nok.

3. Schoolboy Q, 2 Chainz & Saudi ‘X’

Hey, hvad sker der her! Kendrick var ikke krediteret på den oprindelige trackliste, men her er han altså alligevel!

Og hurra for det: For en af K-Dots nogle gange lidt oversete kvaliteter er, at han kan tage den store, klubevnlige trap-banger og skabe sin helt egen version af den. Tænk ‘Backseat Freestyle’ eller ‘King Kunta’, der tog dén sangform i helt nye retninger. ‘X’ er (ved første lyt!) endnu en triumf i den retning.

Her bliver det endnu stærkere af, at nummeret ud over Sydafrikanske Saudi og den ret geniale 2 Chainz gæstes af TDE-labelkammeraten og vennen Schoolboy Q. Han bringer nemlig noget lidt ekstra slemt frem i den ellers gode dreng Kendrick. »Not even Kendrick can ‘Humble’ me«, som han rapper: Q er ligesom den der ene ven, man har, hvor man altid ryger ud i noget ballade. Og lad os være ærlige: Nogle gange er det bare sjovere at hænge med de slemme drenge.

4. Khalid & Swae Lee ‘The Ways’

Khalid var et af sidste års store gennembrud, og her har han skabt endnu en smooth, behagelig kærlighedssang over et fint beat af BadBadNotGood. Men sangens store åbenbaring er, når Rae Sremmurd-medlemmet Swae Lee dukker op omkring to minutter inde med en svævende, lys sangstemme, vi aldrig har hørt fra ham før, selv om udviklingen til dels var antydet på 2017-sangen ‘Unforgettable’ med French Montana.

Anden halvdel af sangen tilhører Swae Lee. Hans kordreng-møder-gangsta-vokal løfter sangen til et nyt plan, og er det perfekte modspil til Khalids mere Frank Ocean-inspirerede, tilbagelænede stil. Og, nå ja: Kendrick er her igen, men denne gang kun som adlibs på Swae Lees vers.

5. Vince Staples & Yungen Blakrok ‘Opps’

Vi hørte et første klip af ‘Opps’ i ‘Black Panther’-traileren, og sangen er lige præcis så voldsom og rastløs, som dét klip antydede. Det knytter lidt an til de mest paranoide momenter på Vince Staples’ geniale ‘Summertime ’06’-album, hvor hver sang lød som om, Staples drejede rundt om et nyt hjørne på flugt fra fjender, politiet eller andre modstandere – eller ‘Opps’, som sangtitlen hedder her.

Så ja: Mødet mellem Kendrick Lamar og Vince Staples er præcis dét store møde mellem to af hiphoppens vigtigste vakte kunstnere lige nu. Det er rastløst: Husk at træk vejret, når du hører det.

6. Jorja Smith ‘I Am’

Man fornemmer lidt en struktur: Indtil videre er de hektiske tracks blevet afløst af mere afdæmpede numre. Jorja Smiths ‘I Am’ er den perfekt efterdønning til ‘Opps’-jordskælvet.

Beatet er langsommere, men stadig hårdt og kantet. Grundstemningen fra ‘Opps’ er der stadig – men hvor det nummer var én lang jagt gennem mørket, svæver Smith mere gennem natten. Det fungerer godt, nærmest som en slags interlude. Og Kendrick? Jo, han er her igen, denne gang nynner han outroen sammen med Smith.

Annonce

7. SOB X RBE ‘Paramedic!’

Udråbstegnet i titlen er ikke for sjov: Det her er hektisk gangsta rap. SOB X RBE er en af vestkystens mest spændende unge, nye crews, og ‘Paramedic!’ fanger deres energi i en sang, hvor Kendrick Lamar også rapper fra ‘Black Panther’-skurken Killmongers perspektiv.

Legen med forskellige synsvinkler og stemmer er selvfølgelig et af Kendrick kendetegn, men det føles som et nyskabende træk at lave et soundtrack til skurken sammen med SOB X RBE. Nummeret har endda en vis sympati med the bad guy, ligesom Lamars album også forsøger at skabe sympati med de ofte flertydige gangsterskikkelser i ghettoen.

8. Ab-Soul, Anderson Paak & James Blake ‘Bloody Waters’

‘Paramedic!’ fader pludselig ind i ‘Bloody Waters’, og igen afløses en hektisk, aggressiv sang af et mere stille nummer. Nogle olietønder klirrer afsted til et gyngende beat, der lyder som en lidt langsommere version af de caribiske sange, Drake legede med på ‘More Life’.

Det er første sang helt uden Kendrick, men det er nok fordi Anderson Paak lyder  meget som Compton-rapperen her, at han nok ikke følte, der var nogen grund til at være med. Det er en solid, men også lidt søvnig sang – når James Blake summer stille over outroen er det lige før, øjenlågene sænker sig stille ned. Men ifølge albummets dynamik burde næste sang være…

9. Jay Rock, Kendrick Lamar, Future & James Blake ‘King’s Dead’

… en banger! Og ‘King’s Dead’ lyder endnu bedre her end alenestående. Kendrick, Future og Jay Rock flekser alle helt nye, skæve flows over et nærmest Wu-Tang-agtigt beat. Future tager nok prisen med et sært, gispende og hylende flow. Det er hårdtslående og nyskabende. Næsten som noget, der kunne være taget fra Kanye Wests ‘My Beautiful Dark Twisted Fantasy’.

Den spartanske, dystre produktion knytter an til de tidligere numre ‘Paramedic!’ og ‘X’ – i hvert fald indtil beatet skifter, og Kendrick igen rapper fra Killmongers perspektiv over et dundrende beat, der mere er i tråd med ‘Opps’. Det er pænt voldsomt og ærlig talt overrumplende. Hvad med et helt album, hvor Kendrick Lamar rapper som Killmonger?

10. Zacari ‘Redemption Interlude’

En stille, behagelig interlude, der igen fungerer som bremsepude efter motorvejskørslen med ‘King’s Dead’.

Men okay, nu starter næste sang, og det er noget helt andet…

11. Zacari & Babes Wodumo ‘Redemption’

Jeg skrev, at ‘Bloody Waters’ nikkede en lille smule til Drakes caribiske sange fra ‘More Life’, men ‘Redemption’ går planken fuldt ud! Spændende! Uventet!

Hvor Drake tit inkorporerer andre genrer og musikretninger i sit eget univers, er det her mere et besøg end en sammensmeltning. Sangerinden Babes Wodumo ejer sangen fuldstændig med sit vers – og hun er i øvrigt fra Sydafrika ligesom Black Coffee, der gæstede Drakes ‘Get It Together’ (det Drake-nummer som ‘Redemption’ har klart mest til fælles med). Babes Wodumo er en af en lang række sydafrikanske artister, der er med på soundtracket, hvilket er fint i tråd med filmen, der jo netop også lægger handlingen væk fra USA.

12. Mozzy, Sjava & Reason ‘Seasons’

Hvem fanden inviterede Mozzy!? Den grove, garvede rapper har lavet nogle af de sidste års mest benhårde gaderap (jeg elsker især ‘Bladadah’), men der var vist ingen, der havde troet, han skulle i nærheden af et gigantisk blockbuster-soundtrack. Men hans vers her er et af soundtrackets højdepunkter indtil videre, fordi det er rendyrket, rå hiphop-som-socialrealisme.

Det er et øjeblik af ufiltreret virkelighed midt på et soundtrack, der ellers dyrker de fantastiske historier. Resten af ‘Seasons’ er ret stille, selv om de sydafrikanske Sjava og Reason præsterer solidt nok. Det føles lidt som om soundtracket er ved at klinge ud.

13. Kendrick Lamar & Travis Scott ‘Big Shot’

Fløjtebeat? Er vi nu tilbage i sidste år igen?

Og: Er den her ret melodiske og ligetil sang i virkeligheden et bonusnummer? Den poppede stemning er lidt ude af trit med resten af soundtracket.

Men hey, selv en Black Panther skal måske have en fridag.

14. The Weeknd & Kendrick Lamar ‘Pray For Me’

Hov, havde The Weeknd lige et ekstra nummer liggende fra sine ‘Starboy’-sessions? Optur! Det passer godt til hitlisterne, og det passer faktisk også meget godt som en slags end credits-sang. The Weeknd er jo bare en af de mest filmiske, storladne sangere, vi har, så det er svært at være sur på det her track.

Læs også: Smukfests booking af Kendrick Lamar betyder mere, end du tror