Badesøen føjer Yo La Tengo til årets program

Yo La Tengo.

Albertslund-festivalen Badesøen, der er kurateret af internetradioen The Lake, løftede sidste uge sløret for de to første navne til årets festival, Anna von Hausswolff samt Sjæl i Flammer og Kasper Winding i fælles front. Nu får de selskab af de albumaktuelle rockveteraner Yo La Tengo.

Yo La Tengo udgav i 90’erne og start-00’erne klassiske album som ‘I Can Hear the Heart Beating as One’ og ‘And Then Nothing Turned Itself Inside-Out’. Den 16. marts udgiver de deres 15. studiealbum, ‘There’s A Riot Going On’.

Koncerten på Badesøen bliver gruppens første danske koncert i fem år.

Badesøen Festival foregår den 25. august ved Badesøen i Albertslund.

Læs anmeldelse: Yo La Tengo i Lille Vega