Beach House giver koncert i København

Beach House giver koncert i København
Beach Houses Victoria Legrand. (Foto: Ilya S. Savenok/Getty Images)

Så er den officielle information omkring Beach Houses næste album kommet ud: Albummet hedder ‘7’ og bliver udgivet den 11. maj. Nyheden kommer sammen med annonceringen af en kommende turné, som blandt andet bringer dreampop-duoen forbi Danmark.

Beach House giver koncert i Forum Black Box den 9. oktober.

Forum Black Box er spillestedets mere intime koncert-setup, hvor salen indrammes i sorte tæpper. Kapaciteten i Forum Black Box er mellem 2.300-5.000 personer alt efter disponeringen af sidde- og ståpladser.

Beach House var senest i København i sommeren 2017, hvor de gav koncert på Haven.

Billetsalget starter fredag den 9. marts kl. 10.00.

Beach House (US)
9. oktober
Forum Black Box
Billetpris: 340 kr.

Læs anmeldelse: Beach House på Haven

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af