Erika de Casiers nye single giver os lyst til at pjække fra det hele

Erika de Casiers nye single giver os lyst til at pjække fra det hele
Erika De Casier.

Saint Cava-sangerinden Erika de Casier sprang sidste år ud som soloartist med den 90’er-inspirerede r’n’b-sang ‘What U Wanna Do?’. Singlen var et af vores favorit-tracks fra 2017 og medvirkende til, at de Casier vandt den første udgave af Fremtidsprisen, Soundvenues årligt tilbagevendende pris, der giver 50.000 kroner til en kunstner, vi spår en markant fremtid.

Nu har vi endelig fået næste sang fra de Casier i form af ‘Intimate’ med tilhørende musikvideo.

Det er et hviskende, forførende nummer, der lyder som en stemme i øret om morgenen, der opfordrer til at glemme alle forpligtelser, hive dynen over hovedet og blive hjemme.

Der er nok ingen anden dansk vokalist, der er lige så god som Saint Cava-sangerinden til at skabe de her, ja, intime r’n’b-stemninger, der er både legende, forførende og stadig en smule uskyldige.

»It’s just us / up to no good«, synger de Casier, og det lyder som den bedste idé nogensinde.

Læs også: Saint Cavas Erika de Casier lancerer soloprojekt – hør ‘What U Wanna Do?’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af