Frank Ocean er ikke længere så mediesky og hemmelighedsfuld, som han var for et par år tilbage, men det er hovedsageligt via sin Tumblr-blog og Blonded-website, at sangeren kommunikerer med offentligheden.
I hvert fald ikke via Facebook, men alligevel har nogle lumske personligheder fundet det passende at hacke netop hans Facebook-profil, hvor der i går aftes blev delt et link til en leak-side med ordene »plenty of new frank ocean leaks coming soon«.
Frank Oceans seneste Facebook-post er helt tilbage fra 2013, så dette er næppe et SoMe-comeback.
Den specifikke leak-side er også hovedperson i et Facebook-post fra Schoolboy Q (også fra i går), så der er altså formentligt tale om et koordineret hackerangreb.
Læs også: Frank Ocean deler ømt cover af 60’er-klassikeren ‘Moon River’