Kære Roskilde Festival: Fem ønsker til den endelige plakat

Kære Roskilde Festival: Fem ønsker til den endelige plakat
Foto: Cecilie Schmidt Jegsen/Soundvenue
Det endelige lineup til Roskilde Festival er lige om hjørnet: Den 5. april bliver omkring 60 navne føjet til årets program, og naturligvis har vi nogle ønsker til, hvad der kommer til at ske. Her er fem punkter, vi synes, festivalen bør prioritere højt.

1. Vi savner ‘Only-at-Roskilde’-oplevelser

Roskilde Festival formår som få andre at arrangere koncertoplevelser, man ikke kan finde noget andet sted i verden. Den slags arrangementer plejer at findes i alle størrelser, og i år er ingen undtagelse. Fire dj’s fra pladeselskabet Regelbau skal stå for et unikt tre-timers set på Gloria, og senere samme spilledag bliver selvsamme lade til et Ungdomshuset-replica, når tre danske punkbands spiller lige i rap efter hinanden. Festivalen har også fået danske Myrkur til at spille to koncerter, en akustisk og en med band.

Det er fede initiativer, men det får nu ikke lige kæben til at falde til jorden på samme måde som det vilde show, Den Sorte Skole leverede sidste år, eller da for eksempel Pede B & DJ Noize satte streg under ekstra i 2015. Det behøver dog ikke være nær så omfattende at arrangere – en unik fælleskoncert som sidste års Moderat/Modeselektor-konstellation ville være på sin plads. Det kan også bare være et lille ‘twist’ i en koncert – som da Father John Misty fik assistance af Sjællands Symfoniorkester, eller da Sort Sol havde Sunn O)))’s Stephen O’Malley med på guitar.

Det er selvfølgelig svært at ønske sig specifikke overraskelser – hvis ønsket er specifikt, er det ikke rigtig en overraskelse længere. Men det ville da glæde os, hvis Roskilde Festival kunne få stablet et show på benene med alle tidens store danske gaderappere. Bare forestil dig Sivas, Node, Gilli, Kesi, MellemFingaMuzik og Benny Jamz alle på samme scene. Det kunne blive hjernedødt godt.


2. Flere chancer i hiphopprogrammet (som ellers er godt)

Blandt landets store festivaler er Roskilde uden tvivl i den gode ende, når det kommer til at vise hiphop som et bredt spektrum af vidt forskellige stilarter. Der er trap fra Cardi B, grime fra Stormzy, afrobeats fra MHD og naturligvis den helt klassiske lyrisk orienterede bars-over-beats-stil fra Black Star og Eminem.

De nævnte kunstnere er alle stærke bookinger, og de er meget forskellige, men de opererer alle inden for ret etablerede stilarter.

Det er måske at bede om et kirsebær på toppen af kagen, men hiphopprogrammet ville nyde godt af at dykke lidt ned i den myriade af nye rappere, der i øjeblikket udfordrer, hvad genren kan og skal.

Det kan være en hyperseksuel provokatør som Cupcakke, en eksperimenterende glitch-rapper som JPEGmafia eller en følsom emo-inspireret figur som Trippie Redd. Det ville også være imponerende, hvis de tog fusen på os og bookede en polariserende skikkelse som jokeren Lil Pump – forestil dig lige at stå i en folkemængde og gå amok til en liveopførsel af ‘Gucci Gang’. Generelt er den unge amerikanske hiphopscene ikke så velrepræsenteret i forhold til, hvor meget den fylder lige nu. Og ja, hvad med en dosis tysk hiphop? Scenen blomstrer syd for grænsen, og det bør flere danskere opdage.

Den danske ende af hiphopprogrammet tager heller ikke mange chancer. Der er ganske vist ikke meget på plakaten (endnu), og med navne som Benal, Loke Deph og Sigma burde vi være dækket ind på den klassiske hiphop. Hvad med gaderappen eller den danske Soundcloud-rap? To scener, som rykker lige nu (førstnævnte er ikke noget nyt).

Nu blev der ikke plads til navne som K-phax, Dayzon, Baby Bino eller Omar i vækstlagsprogrammet. Men måske kunne man håbe, at de så blev booket til Pavilion eller Apollo – måske noget af det skal slås sammen for at fungere? Om ikke andet ville det være stærkt, hvis Noah Carter blev opgraderet til de store scener, for han har haft et stort år, siden han i sommers gav koncert på Countdown. Det kræver dog lige et nyt album.


3. Mere balance i kønsfordelingen

Til at starte med vil vi gerne lige pointere, at det jo ikke kun er Roskilde, der er skyldige i den skævvredne kønsbalance i musikbranchen og på festivaler – det er i langt højere grad et strukturelt problem. Dels er det også lidt fjollet, at det hvert år er Roskilde, der får den helt store skideballe, for de giver stort set alle konkurrenterne baghjul på den front.

På Roskilde Festival er 68 procent af navnene enten mænd eller grupper bestående udelukkende af mænd. Til sammenligning er tallet på Heartland Festival 72 procent, på Smukfest 80 procent, på NorthSide 85 procent, på Copenhell 86 procent, og på Tinderbox er det helt oppe på 90 procent. Kun Haven er mere ligestillet end Roskilde: Her er tallet på 60 procent – men nu har Haven trods alt kun annonceret 20 navne, mens Roskilde allerede har over 100, så muligvis er det ikke en fair sammenligning.

Men… selv om uligheden på Roskilde er en del af en større strukturel ulighed, så er det jo altså en ulighed, der kun forsvinder, hvis der er nogen, der påtager sig ansvaret om at gøre noget ved det. Roskilde Festival har tidligere sagt, at selv om de ikke går ind for kvoter, ønsker de naturligvis at gøre noget ved problemet.

Vi vil hellere end gerne hjælpe dem, og derfor har vi samlet nogle bud på spændende kvindelige musikere, der så vidt vi ved har plads i turnéplanen:
– Førnævnte CupcakKe er oplagt med sin seksuelt eksplicitte, feministiske lyrik.
– Janelle Monáe har endnu ikke annonceret nogen koncerter i år, men med det kommende album ‘Dirty Computer’ kan det ikke vare længe, og Roskilde må da gerne være et af tourbussens første stop.
– R’n’b-kometerne Jorja Smith og Kali Uchis står begge på tærsklen til et stort gennembrud. Det ville være fantastisk, hvis Roskilde kunne få fat i dem inden de bliver helt store.
Breakin’ Sound-kunstnerne Nilüfer Yanya, Hayley Heynderickx, Rina Sawayama og Bad Gyal ville være oplagte til at give eftermiddagskoncerter på Gloria eller Pavillion.
– Vi har allerede Stefflon Don; lad hende få selskab af grime-kolleger som Nadia Rose og Lady Leshurr.
– De britiske popsangerinder Chvrches og Dua Lipa er lige i nabolaget, og især sidstnævnte ville være et scoop.
– Svenske Robyn og Jenny Wilson har endnu ingen planer for sommeren, men Robyn har et album på vej, og Wilson har lige udgivet ‘Exorcism’, så mon ikke turnéplanerne kommer snart?
Det nyeste U.S. Girls-album er intet mindre end pragtfuldt, og hendes alternative poptoner ville passe rigtig godt ind på Dyrskuepladsen.


4. To ekstra hovednavne, der kan blæse os omkuld

Der er indtil videre otte hovednavne på plakaten, hvilket i sig selv kunne være rigeligt, men fordelingen af dage er lidt skæv. Der er tre hovednavne om onsdagen (Cardi B, Eminem, Nine Inch Nails) og tre om torsdagen (Bruno Mars, Khalid, Nephew), men kun et om fredagen (David Byrne) og et om lørdagen (Gorillaz). Altså: Der er brug for et ekstra navn både fredag og lørdag.

Jovist, det er sket før, at vi har haft dage med kun ét hovednavn. Men det er nu engang bedst med balance, og det allerværste ville være, hvis antallet af hovednavne daler i løbet af festivalen – man vil vel gerne slutte med et brag. Vi har været lidt rundt og snuse til turnéplaner, og her er vores bud på, hvem der kan pryde toppen af plakaten sammen med David og Damon de to sidste dage:

– SZA har haft et stort år, og hun har et pænt hul i sin kalender i starten af juli. Og så skal hun alligevel spille på Lovebox i London ugen efter Roskilde, så hun er trods alt i nabolaget.
– Til selvsamme London-festival giver Wu-Tang Clan jubilæumskoncert, og de har allerede bekræftet, at samtlige medlemmer vil være til stede. Ligesom med SZA er hele Roskilde-ugen også fuldkommen ledig.
– Som om det ikke skulle være nok, har Lovebox også booket Childish Gambino, som ej heller har nogen skemalagte koncerter i Roskilde-ugen.
– ASAP Rocky har også en fuldkommen koncertfri Roskilde-uge, og han skal til Holland den følgende weekend. Han bør let have mulighed for at komme forbi.
– Nick Cave and the Bad Seeds skal ganske vist spille i Portugal om torsdagen, men man burde kunne få dem til Roskilde enten fredag eller lørdag alligevel.
– Man kunne også gå endnu mere retro: Fleetwood Mac har sagt, at de planlægger at tage på turné i løbet af 2018. De har ikke annonceret nogen koncerter endnu, men forhåbentlig er de lige om hjørnet.


5. Orange scene skal lægges ned af en stor fest

Mørket er for længst faldet på. Du gør klar til nattens sidste koncert på Orange Scene. Du skal gå amok som aldrig før. Men hvad skal du se?

Det er i hvert fald næppe noget fra det, der indtil videre er annonceret. Sidste år havde vi både Justice og Moderat/Modeselektor, i 2015 var der Suspekt og Die Antwoord, og i 2014 stod den på Major Lazer. Med mindre man strækker den og giver æren til LCD Soundsystem, var der ganske vist ikke noget i 2016, men det var også en skam. Det føles hvert år som en del af den essentielle Roskilde-oplevelse, og i år er ingen undtagelse.

Spørgsmålet er blot, hvem det skal være. Og det er ikke et nemt spørgsmål at besvare, det indrømmer vi blankt.

90’er-koryfæer som The Prodigy, Basement Jaxx og The Chemical Brothers er i nabolaget, men det ville nu være rart med noget lidt mere tidssvarende. Så er der mere aktuelle navne som Jon Hopkins, Flying Lotus og Jamie xx, men de er næppe store nok til at tage sig af Orange.

Der er også hiphop selvfølgelig. Især grime er oplagt i stemning, men det er svært at pege på kunstnere, der er store nok. Roskilde har allerede en af genrens giganter i form af Stormzy, og Skepta har faktisk også plads i turnéen. De er nok større end førnævnte elektroniske kunstnere, men er de Orange-store? Nope. Så er der den der gadehiphop-fest, som vi anbefalede i toppen af artiklen – det kunne måske fungere.

Denne her store, samlende og gerne elektroniske fest er uden tvivl en udfordring at få sat på benene, men vi håber, at Roskilde Festival gør alt, de kan, for at det lader sig gøre.

Læs også: Roskilde-talenter: Her er vores 10 favoritter i vækstlagsprogrammet

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold