Kesi slår sig sammen med MellemFingaMuzik og Benny Jamz på singlen ‘Nye produkter’

Kesi slår sig sammen med MellemFingaMuzik og Benny Jamz på singlen ‘Nye produkter’
Kesi. (Foto: Samy Khabthani)

»Fuck dine drenge / jeg er manden!«

Jep, Kesi har i den grad lagt drengestregerne fra klubbede singler som ‘Ligesom mig’ og ‘Følelsen’ på hylden med ‘Nye produkter’, der er en bombastisk banger, som vi ellers mest kender dem fra Molo. Men hvor Molo-medlemmerne typisk rapper langsomt med en slags undertrykt aggression, giver Kesi det slæbende beat en nærmest hektisk energi med sine hurtigere flows.

Netop Molo-medlemmerne Benny Jamz, Stepz og Branco gæster også sangen, hvilket gør den til en slags efterfølger til det aldrig udkomne leak-hit ‘Lav lav’, som man kunne høre eksklusivt i Standard – Soundvenues hiphop-podcast sidste år. Med andre ord: Minimalt beat, catchy omkvæd af Kesi og usædvanlig skarpe vers fra de fire veloplagte rappere.

‘Nye produkter’ er Kesis anden single i 2018 efter ‘Ligesom mig’, mens Benny Jamz senest gæstede Basims ‘Tilfældigt’. Stepz og Branco udgav senest ‘Jackpot’ som MellemFingaMuzik, mens Molo (der udover Benny og MellemFingaMuzik består af Gilli) udgav ‘Stilen lagt’ sidste november.

Læs også: Gilli og Kesis nye singler er en advarsel til konkurrenterne: B.O.C.-rapperne vil også dominere 2018

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af