Klumben & Raske Penge annoncerer fællesalbum – hør to nye numre

Klumben & Raske Penge annoncerer fællesalbum – hør to nye numre
Raske Penge og Klumben.

Det er et år siden, vi sidst fik ny musik fra den danske dancehall-duo Klumben & Raske Penge – dengang udgav de ‘Gadebrænder’ i anledning af 10-året for rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej. Nu har de to sangere og rappere udgivet to nye fælles sange: ‘Hus på bakken’ og ‘Ghettio’.

Sangene kommer lige i tide til Klumben og Raske Penges turné, der går i gang næste måned på Lille Vega. I den anledning har duoen samlet et spritnyt backingband til koncerterne, der består af Kristoffer Sjelberg, Morten McCoy, Justo Gambula og Bjørn Winnem.

De to nye singler er første udspil fra et kommende fællesalbum, hvor Klumben & Raske Penge efter en række singler og turnévirksomhed altså nu er en fasttømret duo.

Og sangene viser hver sin side af gruppen: ‘Hus på Bakken’ er et energisk nummer med heftige synthfigurer, mens ‘Ghettio’ er en mere rendyrket reggae-sang.

Læs også: Raske Penge synger om slaveriet i de danske kolonier på ‘Blodsukker’

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold