Se Arcade Fire indtage ‘SNL’ med ‘Put Your Money on Me’ og ‘Creature Comfort’

Arcade Fire har haft æren af at være musikalske gæster i Saturday Night Live i både 2007, 2010 og 2013, og nu var turen igen kommet til det canadiske band, denne gang med materiale fra sidste års ‘Everything Now’-album.

Her indtog Win Butler og co. scenen iført glitrende guldsuits og masser af røg for først at spille ‘Creature Comfort’, og bagefter gav de en nedbarberet udgave af den seneste single ‘Put Your Money On Me’.

Herudover medvirkede Arcade Fire i en sketch, som kan ses nedenfor, sammen med aftenens vært, Bill Hader, hvor bandet undskylder for at være flinke canadiere i en klam #MeToo-verden.

Arcade Fire kan opleves på Haven den 10. august.

Læs også: Arcade Fire smadrer et casino i ny 16 minutter lang (!) musikvideo