Countrystjernen Kacey Musgraves kommer til Danmark for første gang

Countrystjernen Kacey Musgraves kommer til Danmark for første gang
Kacey Musgraves.

Uden for Tønder Festival er det ikke lige hver dag, at vi får besøg af markante (amerikanske) countrynavne i Danmark, men nu er vi så heldige, at Kacey Musgraves netop er blevet annonceret til at skulle spille i Store Vega den 15. oktober.

Kacey Musgraves har netop udgivet sit fremragende syvende studiealbum, ‘Golden Hour’, der muligvis er hendes hidtil bedste. Albummets naivistiske og brusende beskrivelse af kærlighedens lykkerus og ditto bekymringer er en af årets hidtil stærkeste udgivelser.

Den poporienterede countrystjerne har aldrig spillet på dansk jord før, så det er noget af et scoop, at hendes Danmarksdebut bliver i hælene på så stærk en udgivelse.

Kacey Musgraves (US)
15. oktober
Store Vega
Billetpris: 250 kr.

Læs anmeldelse: Kacey Musgraves ‘Golden Hour’