Heartland Festival afslører ny scene og 10 friske navne – bl.a. Jada og Barselona

Heartland Festival afslører ny scene og 10 friske navne – bl.a. Jada og Barselona
Barselona.
Foto: Sophus Wolf

Heartland Festival har annonceret ti nye navne, der skal spille på den nye lille scene, Prxjects Stage, der er indført i samarbejde med kulturlaboratoriet Prxjects by Mercedes-Benz. Det drejer sig om otte musiknavne og to live-podcasts.

De nye musiknavne er August Rosenbaum x CTM, Soleima x Live Strings, Kasper Bjørke (dj), Gents, Barselona, Jada, Louis Rustum og Yangze. Foruden disse vil Lars Bjerregaards podcast ‘Før vi spiser’ og Marie Louise Tüxens podcast ‘Lit Love’ også finde sted i live-udgaver på den nye intime scene.

Foruden disse nye navne kan man på årets Heartland Festival opleve blandt andre Patti Smith, LCD Soundsystem, Slowdive, The The, Van Morrison og Omar Souleyman.

Heartland Festival finder sted ved Egeskov Slot den 31. maj til 2. juni.

Læs interview: Jada er popstjerne på sine egne præmisser: »Jeg græder, når jeg hører Aqua, fordi det er så godt«

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold