Hold øje med Irrelevantbitch101’s personlige pop: »Jeg vil gerne være fortaler for real shit«

Hold øje med Irrelevantbitch101’s personlige pop: »Jeg vil gerne være fortaler for real shit«
Irrelevantbitch101.
Med hårdtslående tekster, poppede melodier og soulede vokalfraseringer er danske Irrelevantbitch101’s musik umulig at putte i en kasse.

Det opsigtsvækkende navn Irrelevantbitch101 var stort set ukendt, da ep’en ‘Fresh Meat’ landede i starten af marts, men nu er den blot 18-årige sangskriver ved at sprede ordet.

Med ‘Fresh Meat’ har Irrelevantbitch101 aka Martin Tangsgaard vist, at han besidder en musikalitet, der lader til at falde ham lige så naturligt som at trække vejret. Og sangene er alt andet end irrelevante – de kredser om personlige og alvorlige emner som depression, seksualitet og stofmisbrug, men bliver serveret i quirky, poppede klæder.

Selv om sangene er poppede i sin kerne, skæver de også til andre genrer, og Tangsgaard kommer vidt omkring på den fem numre lange ep. Tag bare ‘Bigotry’, et guitarbåret bluesnummer, som kommer ligeså overraskende som Beyoncés ‘Daddy Lessons’ gjorde det på ‘Lemonade’. Eller… tæt på i hvert fald.

Irrelevantbitch101 er født på denne side af årtusindeskiftet, og som en ægte millennial bruger han internettet og teknologiens mange muligheder til sin fordel. Alle sangene bliver til i Garageband på hans telefon, og lægger man vejen forbi hans Instagram-profil, bliver man mødt af et væld af farver, memes og popkulturelle referencer.

Både auditivt og visuelt mærker man, at alt, hvad Tangsgaard gør, er gennemsyret af en DIY-ånd, der muligvis kommer ud af nødvendighed, men ender med at tilføje noget særligt til musikken. Hvem havde troet, at en musikvideo kunne bestå af tre minutters uafbrudt vandmelonspisning? Det fungerer perfekt som billedsiden til ‘Fresh Meats’ åbningsnummer ‘Unknown Wonders’, der handler om en tiltrængt virkelighedsflugt.

Irrelevantbitch101 arbejder lige nu på et album i fuld længde, men indtil da han opleves flere gange henover foråret, for eksempel på årets Spot Festival, hvor han blandt andet spiller til Soundvenue og smash!bang!pow!’s pre-party på Radar den 10. maj.

Annonce

‘Fresh Meat’ landede som lidt af en overraskelse. Hvor længe har den været undervejs?
»Fem år eller noget i den stil. ‘Bigotry’ begyndte jeg at skrive, da jeg var 13, og ‘Here I Go Again’ skrev jeg, da jeg var 14. Så alt med de her sange har bare været en lang proces. Hele sidste år brugte jeg blandt andet på at producere sangene til mit kommende album, hvor numrene fra ‘Fresh Meat’ også indgår«.

Hvor længe har du så kaldt dig selv for Irrelevantbitch101?
»Det samme. Cirka fem år. Det startede som et brugernavn på websitet ask.fm, som er helt forfærdeligt. Det er bogstavelig talt den værste hjemmeside i verden, og man burde virkelig holde sig fra det som en følelsesmæssig, skrøbelig teenager. Folk kan sende dig en masse anonymt hate. Jeg lavede det brugernavn som en slags tongue in cheek-ting, og som et modsvar til alt det, det foregår på den side«.

Det kom ret meget bag på mig, da jeg hørte din musik, at det lød så melodisk og poppet, som det gjorde. Dine visuals og dit artwork havde givet mig indtrykket af, at jeg skulle høre noget mere eksperimenterende. Hvordan hænger det man hører, og det man ser, sammen for dig?
»Det handler helt klart om kontrast. Navnet virker ret hårdt, og der er en masse skarpe kanter, men musikken er vildt følsom og blød. Hele min æstetik, og det man ser på min Instagram og så videre, er vildt vigtigt for mig, for det handler ikke bare om talentet, det handler om hele pakken. Ud af nødvendighed er min æstetik ret lo-fi, hvilket giver det en cool vibe. Måske ændrer det sig, hvis jeg får lidt flere penge på et senere tidspunkt. Men det giver også noget fedt. Hele mit liv har jeg gjort tingene selv på den her måde«.

Kunne du nogensinde forestille dig at lave et album, hvor alt var indspillet i et kæmpe studie?
»Never say never. Jeg håber på at blive ved med det i lang tid, så ja, helt sikkert«.

Du har sagt i en pressemeddelelse: »In the age of social media and perfect unattainability, I admit that I’m irrelevant; and also a bit of a bitch«. Hvad betyder det?
»Jeg føler, at folk virkelig hungrer efter berømmelse i dag. Alle vil gøre hvad som helst for anerkendelse. Nogen udstiller endda deres følelsesmæssige problemer for at få clicks og så videre, men ofte er det fake. Men jeg har det egentlig fint nok med at sige: Som en ud af syv milliarder mennesker, hvor vigtig er jeg så egentlig? Sociale medier viser kun virkeligheden i glimt. Jeg prøver på at tale om real shit som stofmisbrug, og om at jeg rent faktisk har en krise i mit liv lige nu«.

Annonce

Hvad er det for en slags krise, du taler om?
»Det var et build up af mange ting. Jeg har altid fået gode karakterer i skolen og så videre, men mine forældre blev skilt, vi flyttede rundt, og jeg gik på tre forskellige skoler på tre år. Folk mobbede mig, og jeg fik bare nok. Jeg ville begynde at tænke mere på mig selv, droppede skolen og forsøgte lidt at være the bad kid i stedet for. Hvilket måske lidt tog overhånd. Men ja, jeg har nok haft lidt af en kvartlivskrise med depression og afhængighed«.

Hvorfor er det vigtigt for dig at få talt om de her ting i din musik?
»Der er stadig så stort et tabu omkring depression, sex, angst og bare det at være bøsse. Det handler min musik også ret meget om. Også bare den følelse, som om du ikke er hovedpersonen i dit eget liv. Du ser alle omkring dig komme i forhold, og deres liv blomstrer, mens du bare er på sidelinjen. Så ja, jeg vil gerne være fortaler for real shit. Hvis min emotionelle bagage kan hjælpe andre, hvorfor så ikke? Jeg vil gerne tale om depression, seksualitet og sådan nogle ting. Jeg forsøger ikke at være perfekt, og det er det, der gør mig til den, jeg er«.

Oplev Irrelevantbitch101 live til Soundvenue og smash!bang!pow!’s Spot Festival pre-party på Radar den 10. maj, der også har De Underjordiske og Marshall Cecil på programmet.

Læs også: Hold øje med Marshall Cecil: »Måske er det bare popmusik, der bevæger sig ad nye veje«