Jobopslag: Soundvenue søger erfaren videotilrettelægger
Sofia Coppola under optagelserne til 'The Virgin Suicides'. Mindre kan gøre det.

Jobopslag: Soundvenue søger erfaren videotilrettelægger

Soundvenues videoproduktion er i rivende udvikling, og vi søger en tilrettelægger til at lede produktionen og forme en progressiv rød tråd i stil, form og indhold.

Du vil indgå i et engageret team med en assisterende tilrettelægger, klipper og fotograf og en række freelancere. Teamet samarbejder tæt med vores redaktion såvel som Soundvenue Creative, der skaber løsninger til kommercielle partnere som Volkswagen, Movia og Spotify.

Du får ansvaret for at konceptudvikle og planlægge alle produktioner, og din tid vil blive ligeligt fordelt mellem redaktionelle og kommercielle projekter. Alle videoer er målrettet Soundvenues platforme og målgruppe.
 

Din profil

Du har solid tilrettelæggererfaring fra andre medier, produktionsselskaber eller bureauverdenen. Du har stærke tekniske færdigheder og stor indsigt i alle produktionsforløbets faser – fra konceptudvikling til færdigt produkt.

Du er idérig og forstår, at video kan være mange ting – fra længere formater til Instagram-spots – og er ivrig efter at arbejde på tværs af genrer.

Du er begejstret over udfordringen ved at lave engagerende video til en målgruppe med en kort attention span, hvor man skal gøre sig fortjent til opmærksomheden.

Du evner at have mange bolde i spil og prioriterer et godt forhold til dine kolleger på en pulserende arbejdsplads, hvor man også skal have det sjovt.
 

Om Soundvenue

Soundvenue er et dansk kulturmedie med mere end ti år på bagen og en markant stemme inden for musik, mode, serier og film. Med over én million månedlige besøg på Soundvenue.com og et stort følge på Instagram og Facebook taler vi time for time til en stor målgruppe mellem 18 og 35 år, kritiske, veluddannede og bosiddende i landets største byer.

Vi er 20 medarbejdere, som arbejder ud fra kontoret i København K.
 

Formalia

* Ansættelsesstart senest 1. juni
* Stillingen er fuld tid
* Løn efter aftale
* Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt og senest 15. april. Vi holder samtaler løbende.

Din ansøgning bør indeholde lidt om din baggrund, din motivation for at søge stillingen og vision for Soundvenues fremtidige videounivers, samt links til tidligere arbejde.

Send din ansøgning eller ret spørgsmål til chefredaktør Nicolai Torp på nto@soundvenue.com eller tlf. 70200012.