Kendrick Lamar vinder Pulitzerprisen for musik – første gang prisen ikke går til klassisk eller jazz

Kendrick Lamar vinder Pulitzerprisen for musik – første gang prisen ikke går til klassisk eller jazz
Kendrick Lamar.

Pulitzerprisen er nok bedst kendt som en journalistikpris, men siden 1943 har de også hvert år (med nogle få pauser) æret præstationer inden for musikkomposition. Tidligere vindere tæller blandt andre den klassiske minimalist Steve Reich og jazzinnovatøren Ornette Coleman.

I går gik prisen dog for første gang til et værk, der hverken var jazz eller klassisk. Vinderen er nemlig Kendrick Lamars ‘Damn’, som vi også her på siden kårede til årets bedste udenlandske album i 2017.

Det er naturligvis på alle måder fuldt fortjent, og det er da også noget af en præstation, da hiphop aldrig før har været repræsenteret til denne pris. Så bliver det spændende at se, om Pulitzerprisen fortsætter stilen næste år, eller om de vender tilbage til jazz og klassisk musik.

Læs også: Hør Kendrick Lamar-sange tilsat klassiske Dr. Dre-beats på ‘The Damn Chronic’