Omar besynger ‘problemstedet’ Bispehaven: »Vi vil alle sammen gerne videre herfra«

Omar besynger ‘problemstedet’ Bispehaven: »Vi vil alle sammen gerne videre herfra«
Omar.
Foto: Samy Khabthani
I anledning af denne uges tema om de mest spændende nye danske rappere mødte vi Omar: En rapper fra Aarhus med en umiskendelig stemme, hvis sange indkapsler hans had-kærligheds-forhold til opvæksten i et af landets mest omtalte boligbyggerier.

Første gang Omars navn for alvor blev kendt uden for kvarteret Bispehaven, var det kun indirekte på grund af musik.

Rapperens videoshoot til den tidlige single ’Ik’ tal til mig’ blev nemlig lukket ned af politiet, der så en række personer med stoffer og våben, og tænkte, at der foregik noget skummelt. De konfiskerede kameraerne, og lukkede det hele ned.

Hele scenen blev fanget på video og endte selvfølgelig kun med at gøre den endelige musikvideo endnu mere populær. Omar selv har egentlig ret meget forståelse for politiet: »Der var en masse folk, og de troede, at det havde med noget helt andet at gøre«, forklarer den unge dansk-somaliske rapper. »Men det var jo bare en video«.

Dén situation indkapsler måske meget godt miljøet, Omars musik handler om. For det, der for nogle ligner en gruppe truende, farlige kriminelle fra det berygtede kvarter uden for Hasle ved Aarhus, ser rapperen og sangeren som noget andet. Det er det, der er kernen af hans musik: Det er er Bispehaven og beboerne i boligblokkene, hans sange handler om.

Bispehaven er blevet kaldt »Aarhus problemsted nummer ét« og »Århus’ ømme byld« af Aarhus Stiftstidende og er ifølge undersøgelser et af landets utryggeste kvarterer. Det fornemmer man også i Omars sange. Men selv om der altid lurer noget truende i musikken, fremstilles bydelen samtidig som et sprudlende, nærmest lykkeligt sted. Og det, at han kan vise både det lyse og det mørke, er den helt store styrke i Omars sange.

Vi tale med kunstneren, som vi i denne uge har valgt som en af 10 rappere, vi spår et stort 2018 – om Bispehaven, musikken og alt det andet.

Hvor er du lige nu?
»Jeg er på vej i studiet, så vi skal lave musik, musik, musik. Vi er lige gået i gang med et nyt nummer. Forhåbentligt bliver det bedre end de andre – det skal altid blive bedre«.

Hvordan ser dit studie ud?
»Der er et studie og en lounge lige ved siden af. Så det er meget dejligt, vi kan lave musik eller bare se fjernsyn. Eller spille basket. Der er også en bar. Så det er en ungdomsklub, nærmest«.

Har du så som regel hele dit hold med, når du indspiller?
»Nej, jeg kommer altid alene. Jeg har aldrig mine venner med, for så kan jeg ikke koncentrere mig. Jeg kommer alene, og jeg går herfra alene«.

Kan du fortælle lidt om teksten på for eksempel ’Samme sprog’? Hvor du jo rapper om at stå på en særlig altan i din kvarter…
»Der var en altan, hvor jeg boede, hvor jeg kunne se alt, hvad der foregik nede på fodboldbanen. Det var der, alle mødtes. Jeg boede på syvende etage med fire brødre og fire søstre. Og de ting, jeg nu kan se ske dernede, er de samme ting, jeg har oplevet«.

Annonce

Hvordan har det været at bo der?
»Vi vil alle sammen gerne videre herfra, men vi bliver ved med at være det samme sted. Jeg oplevede både gode og dårlige ting i Bispehaven. Ligesom alle, så har jeg blandede følelser, når jeg ser tilbage. Men jeg tror altid, man synes ens barndom har været sjov«.

Hvornår begyndte musikken at være en del af dit liv?
»Jeg var ni år gammel, da jeg indspillede for første gang. Jeg har også gået til dans før i tiden. Men efterhånden begyndte jeg at lave musik i stedet for. Det var sjovt. Faktisk var det den bedste oplevelse, jeg har haft i mit liv, da jeg kom i studiet. Det var vildt at høre min egen stemme. Det var mærkeligt første gang. Det var en oplevelse«.

Hvem tog dig med i studiet som ni-årig?
»Det var bare ude i Bispehaven. Nogen tog fat i mig, fordi de hørte mig rappe på gaden, og så hev de mig bare op og lave musik. De kunne lide det, og så fortsatte det bare. Det har altid været en del af mit liv at have noget med musik at gøre«.

Hvornår gik du fra at rappe til at synge mere?
»Da jeg lavede ’Ik tal til mig’ og fik det første gennembrud, var det mere bars, jeg handlede efter. Men så begyndte jeg at synge mere og syntes, det lød ti gange federe. Det var faktisk Mic (Omars manager, red.), der sagde, at jeg skulle bruge min stemme mere«.

Hvordan mødte du Mic? Og på hvilke numre begyndte du at synge?
»Han var faktisk en af dem, der sagde jeg skulle rappe, der hvor jeg var ni år gammel. Jeg kan godt lide sangene ’Samme sprog’ og ’Viser hende’. Der lyder det mere melankolsk. Der er mere følelse i det. Jeg kan høre, at jeg mener det, jeg synger. Måden, jeg lægger trykket på, gør, at jeg virkelig kan høre, at jeg mener det rigtigt«.

Du nævnte, at du også gik til dans?
»Ja, jeg gik til dans i samme klub, hvor L.O.C. og USO og hele Bangerz-crewet faktisk har gået til dans. Det var i Bispehaven Underground. Vi plejede at træne og komme ud og battle mod andre mennesker. Det var sjovt. Hvis man ser filmen ’You Got Served’, så var det lidt ligesom det. Der var et stort miljø for det i Bispehaven for ti år siden. Nu er det ikke så meget mere, men der er ved at komme nye opkomlinge, nu hvor de yngre er blevet ældre«.

Hvem trænede dig?
»Det var forskellige mennesker, blandt andet nogle af de ældre, der bor i Bispehaven og træner de små. Det var altid de gamle elever, der så blev trænere. Så den næste generation tog det videre«.

Skal du så en dag være træner for den næste generation også?
»Nej, ikke foreløbig. Måske kan jeg hjælpe dem med at lave musik, når jeg bliver lidt ældre«.

Læs også: Her er 10 danske rappere, du skal holde øje med i 2018

Læs også: Dansk hiphop er ved at stagnere – men to kuld af unge rappere giver scenen nyt liv

Læs interview: Nicki Pooyandeh producerer for Gilli, Node og Kesi: »Det er svært at undgå kaos«

Læs interview: Baby Bino er ikke for sjov: »Rappere har smurt tykt på siden tidernes morgen«

Læs interview: Flexlikekev forlod London, da volden eskalerede: »Det blev slemt, da en af mine venner blev stukket ihjel«