Questlove fra The Roots optrådte iført ‘Kanye doesn’t care about black people’-t-shirt

Questlove fra The Roots optrådte iført ‘Kanye doesn’t care about black people’-t-shirt
Questlove.

Kanye West har rodet sig ind i en noget nær perfekt mediestorm – alle taler om ham, hans musik, og især hans forkærlighed for Donald Trump.

En af de mest præcise modreaktioner er kommet fra Frank Ocean, der på sin Tumblr har uploadet en stillframe fra dengang, Kanye på nationalt tv sagde de berømte ord »George Bush doesn’t care about black people« – med den klare implikation, at det gør Donald Trump (og måske Kanye) heller ikke.

The Roots-trommeslageren Questlove har lige taget det skridtet videre. Da The Roots i fredags spillede til The Concert for Peace And Justice i Alabama, bar Questlove en t-shirt, der bar ordene ‘Kanye doesn’t care about black people’.

Dette var omringet af teksten ‘This is an alt-right dream’, en henvisning til linjen »This is a God’s dream« fra Kanye-sangen ‘Ultralight Beam’ – samt en henvisning til den højreekstreme Alt-Right-bevægelse, der ofte forbindes med nynazisme og antisemitisme og længe aktivt har støttet Donald Trump.

Læs også: Kanye West afslører potentielt albumcover med et billede af sin afdøde mors plastikkirurg

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af