Se Cardi B blive interviewet af en næsten lige så excentrisk Nardwuar

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Nardwuar er mester i videointerviews, men det er ikke hver dag, han står over for en personlighed lige så stor som ham selv. Det er Cardi B heldigvis, og lige fra hendes intro er man klar over, at mødet mellem de to excentriske karakterer er noget helt særligt.

Ligesom med alle, han interviewer, giver Nardwuar en række gaver til Cardi B. En af dem er en cd med Freak Nasty-sangen ‘Da’ Dip’, som hun samplede på ‘Bodak Yellow’. Hun siger, at hun ikke har en cd-afspiller, men så giver han Cardi B en vinyl med en række taler fra amerikanske præsidenter. Hun er helt paf: »Hvor… hvordan… hvor, hvordan skal jeg komme til at afspille den?« spørger hun. Da Nardwuar foreslår at købe en pladespiller, spørger Cardi B »hvordan ved du, om jeg har råd til det?«

De kommer også ind på en samtale om stripklubbers betydning i musikken og sexpositive kvindelige rappere, og hele interviewet er dybt underholdende, som Cardi jo altid er, selv om hun tydeligvis er ret udmattet oven på en vanvittig Coachella-koncert. Særligt bør man dog fremhæve hendes svar til Nardwuars vanlige afslutningsspørsmål »Keep on rocking in the free world and doot doola doot doo«, der ikke blot er det typiske »doot doot«, men en noget mere jazzet variant.

Læs også: Det her går vi glip af på Roskilde: Se hele Cardi B’s optræden fra Coachella

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af