Se Iceages video til den nye sang ‘The Day the Music Dies’ – ekstrakoncert i Aarhus

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Den 4. maj udkommer ‘Beyondless’, det fjerde album fra de danske rockgiganter Iceage, og de har i dag givet os den fjerde single fra albummet, ‘The Day the Music Dies’. Sangen har fået følgeskab af en tilhørende musikvideo.

‘The Day the Music Dies’ er endnu en farverig, men samtidig mørk omgang rockmusik, der viser bredden af Iceages musikalske visioner. Et hektisk klaver arbejder sammen med bas, trommer og guitar om et uroligt, borende grundlag for sangen, mens Elias Bender Rønnefelts karakteristiske vokal bruser kaotisk og upoleret frem sammen med en markant saxofon.

Den 2. maj, to dage inden udgivelsen af ‘Beyondless’, giver gruppen udsolgt koncert på Hotel Cecil, og til september gæster de også Tape i Aarhus, Studenderhuset i Aalborg og Kansas City i Odense. Da Tape-koncerten allerede er udsolgt, har gruppen netop annonceret, at de giver ekstrakoncert samme sted 22. september.

Læs også: Iceage annoncerer nyt album – hør den hæsblæsende single ‘Painkiller’ feat. Sky Ferreira

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af