De største internationale hiphop tracks lige nu – lyt til ’Flow’ på Spotify

Brockhampton-medlemmet Ameer Vann anklaget for seksuelt misbrug – rapperen benægter

Brockhampton-medlemmet Ameer Vann anklaget for seksuelt misbrug – rapperen benægter
Ameer Vann med Brockhampton på Coachella 2018.
Foto: Matt Cowan/Getty Images

Ameer Vann fra hiphopkollektivet Brockhampton er i løbet af weekenden blevet anklaget af en række kvinder. De skriver, at rapperen har misbrugt dem følelsesmæssigt og seksuelt, været dem utro, manipuleret dem med mere.

Twitter-brugeren @GIGlNOTHADID skriver, at Ameer Vann har følelsesmæssigt manipuleret hende ved blandt andet at få hende til at føle skyldfølelse for selv de mindste ting, mens de var i et forhold med hinanden. Hun skriver desuden, at han end ikke slog op med hende, før han offentligt delte sit forhold til Taylor Allard på Instagram.

Mest mærkbart slutter hun dog sin historie af med at skrive, at da hun en gang i løbet af et samleje sagde, at det gjorde ondt og bad ham om at stoppe, svarede Vann blot »nej det gør ej«. @GIGlNOTHADID bruger ikke selv ordet, men i alle henseender er der her tale om voldtægt.

Taylor Allard, der også har været i et forhold med Vann, skrev efterfølgende disse tweets, der sandsynligvis også refererer til Vanns opførsel. Ved at bruge hashtagget #MeToo antyder hun i hvert fald kraftigt, at Vann også har overtrådt hendes seksuelle grænser. Derudover svarer hun igen til dem, der har gjort nar af blandt andet @GIGlNOTHADID.

Twitter-brugeren Rhett Rowan skriver endvidere, at hun har datet Ameer Vann, og hun bekræfter, at Vann er følelsesmæssigt manipulerende og mentalt misbrugende. Desuden skriver hun, at Vann har haft sex med nogen under den seksuelle lavalder, samt at han udgav sange, der åbent fortalte om hendes ellers hemmeligholdte spiseforstyrrelser.

Rowan skriver desuden, at hun er blevet kontaktet af Kayla Marie, der tidligere var kæreste med det daværende Brockhampton-medlem Titus Gilner. Rowan har vedhæftet billeder fra en chat med Kayla Marie, der endvidere beskriver Vanns truende og voldelige adfærd, og hun nævner blandt andet en ven, der havde fået sår fra ufrivilligt at deltage i grænseoverskridende seksuelle aktiviteter med Vann.

Annonce

Ameer Van har siden undskyldt på Twitter for manglende respekt, for utroskab og for ikke at fortælle noget om dette til de øvrige Brockhampton-medlemmer.:

Men han benægter anklager om følelsesmæssigt og seksuelt misbrug samt sex med en mindreårig:

Rhett Rowan har på sarkastisk vis svaret igen på denne afvisning af anklagerne:

@GIGlNOTHADID har også kritiseret Vanns svar, som hun ikke finder en fyldestgørende undskyldning: