G-Eazy arresteret i Sverige for kokainbesiddelse og angreb på sikkerhedsvagter

G-Eazy arresteret i Sverige for kokainbesiddelse og angreb på sikkerhedsvagter
G-Eazy.

Opdatering: G-Eazy har nu tilstået anklagerne til svensk politi.


Ifølge TMZ blev G-Eazy i går aftes arresteret i Sverige for at angribe sikkerhedsvagter og for besiddelse af kokain.

De skriver, at rapperen var ude og feste på en klub sammen med kæresten Halsey og 00’er-fænomenet Sean Kingston, efter at han selv havde givet koncert i Stockholm. Her begyndte han eftersigende at opføre sig aggressivt, og da stedets sikkerhedsvagter angiveligt prøvede på at berolige ham, begyndte han at slå på dem, og han ramte endda en af dem i ansigtet adskillige gange.

TMZ skriver, at da politiet fik arresteret G-Eazy, fandt de kokain i hans lomme. Så meget for »I don’t need anything to get me through the night«.

En af TMZ’s kilder siger, at rapperen er taget i varetægt, og det store spørgsmål med danske briller er, om man kan være 100 procent sikker på, at han dukker op til sin udsolgte koncert i Den Grå Hal på søndag.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af