Google lancerer ny tjeneste til musikstreaming – mød Youtube Music

Google lancerer ny tjeneste til musikstreaming – mød Youtube Music
Taylor Swift.

Youtube er som bekendt gratis for alle at bruge, men man kan jo altid opgradere. Abonnementsmodellen YouTube Red startede i 2015, hvormed man kunne få en reklamefri oplevelse samt en række eksklusive videoer og webserier. Denne service kom aldrig til Danmark, men det gør den nu, når den samtidig skifter navn til Youtube Premium og Youtube Music.

Youtube Premium kommer til at være mere eller mindre det samme som Youtube Red, blot med et markant mere selvindlysende navn.

Youtube Music er dog et lidt andet format. Den kommer først til USA, Australien, New Zealand, Mexico og Sydkorea i næste uge, og noget senere kommer den til 14 yderligere lande, heriblandt Danmark. Youtube siger, at de har en helt unik søgemaskine klar med højt udviklet kunstig intelligens, der vil kunne finde musik baseret på vage beskrivelser som »Hipster-sangen, hvor de fløjter«. Denne service vil være gratis tilgængelig (med reklamer) i en ny app, men der vil også være en Premium-udgave af Youtube Music.

Nu bliver det så lidt forvirrende: Der er forskel på Youtube Premium og Youtube Music Premium. Youtube Music Premium tilbyder reklamefri musikstreaming, mulighed for at downloade musikken og endda at have musik kørende i baggrunden via mobil-appen. Youtube Premium tilbyder alt det, Youtube Music Premium tilbyder, blot også for ikke-musikalsk indhold – samt førnævnte eksklusive videoer og webserier under navnet ‘Youtube Originals’.

Grafen nedenfor fortæller (med amerikanske priser pr. måned), hvad forskellen helt nøjagtigt er på Youtube Premium og Youtube Music Premium.

Læs også: Norsk dagblad påstår, at Tidal har fusket med streamingtal – Kanye og Beyoncé skulle have lukreret

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af