Har Frank Ocean fået sin første skuespilsrolle i en spillefilm?

Har Frank Ocean fået sin første skuespilsrolle i en spillefilm?
Frank Ocean. (Foto: Matt Winkelmeyer/Getty Images)

Hvis man går ind på Frank Oceans IMDb-side står der noget, der ikke stod der før. Han står nemlig angivet som skuespiller i den kommende spillefilm ‘Ships Passing in the Night’, instrueret af Michael Kang.

Frank Ocean står anført til at skulle spille rollen Kevin i filmen, der på IMDb er angivet som værende i præproduktion for tiden. Filmen har endnu ingen premieredato, end ikke et forventet premiereår, og kun fem øvrige skuespillere er angivet.

Kang er en lettere ukendt koreansk-amerikansk instruktør, og ud over Frank Ocean lader alle de involverede til at være mere eller mindre ukendte skuespillere.

Er det en fejl, eller starter Ocean sin filmkarriere helt i det små?

Filmen har et resumé angivet på IMDb, der fortæller, at det er en kærlighedshistorie om supermodellen Brad Bang og skuespilleren Grace Sol, der bliver forelskede i hinanden, kun for at finde ud af, at »deres kærlighed er forbudt«. Resuméet siger intet om Kevins rolle i historien.

Læs også: Frank Ocean driller (igen) Kanye på opfindsom vis

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af