Hør to helt nye sange fra André 3000 – en klaverballade og et jazznummer feat. James Blake

Hør to helt nye sange fra André 3000 – en klaverballade og et jazznummer feat. James Blake
André 3000 på scenen med Outkast.
Foto: Tim P. Whitby/Getty Images

Det er ikke meget, vi har hørt til André 3000, siden Outkast gik hvert til sit. Nu har vi endelig to nye sange fra den skæve hiphoppersonlighed, og de er på ingen måde det, man ville forvente.

Begge sange er dedikeret til hans forældre, der begge døde for omtrent fem år siden med under et års mellemrum. De blev da netop også begge udgivet i går, på mors dag. Den første sang ‘Me&My (To Bury Your Parents)’ er en salig r’n’b-klingende klaverballade, ikke ulig noget, man kunne forvente fra for eksempel Sampha eller James Blake. Pitchfork skriver, at den var skrevet før forældrenes død, men den blev først indspillet for omtrent tre år siden. Og nu har vi den så.

Sammen med denne har vi fået et 17 minutter langt instrumentalt jazznummer. På ‘Look Ma No Hands’ spiller James Blake klaver, mens André 3000 tager sig af at spille basklarinet. Det er en ret dynamisk sang, der kommer vidt omkring på sine 17 minutter. Med disse to sange har André 300 vist bevæget sig godt og grundigt væk fra Outkast-lyden. Hvis det her er det, man kan forvente af et kommende soloalbum, så har vi i hvert fald noget spændende i vente.

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold