Lil Uzi Vert har indspillet 1.500 sange med Young Thug – se interviewklip

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

»Mig og Young Thug har 1.500 sange sammen«, lød det kort og præcist fra Lil Uzi Vert, da han forleden blev stoppet på gaden i L.A. Paparazzi-intervieweren fra The Hollywood Fix udbrød målløst: »Hvor mange?«, hvortil Vert helt køligt gentog det svimlende tal. »Jeg får det til at komme ud, sikkert snart. På et tidspunkt i år«, fortsatte Philly-rapperen.

Nyheden kommer i kølvandet på en nylig livestream fra Young Thugs Instagram, hvor Lil Uzi Vert teasede, at der var ny musik fra parret i vente.

Enten var landingen fra Lil Uzi Verts seneste vanvittige stagedive måske alligevel ikke helt blød, eller også er der mange timers hæmningsløs hitparade fra makkerparret i vente. Det kan naturligvis også bare være, Lil Uzi bare fanget det med, at overdrivelse fremmer forståelsen. Vi sætter vores penge på en lille kombination af de tre muligheder.

Lil Uzi Vert og Young Thug har tidligere samarbejdet på en række numre, senest på ’Up’ fra Young Thugs nyeste ep ’Hear No Evil’, der landede i sidste måned.

Se videoklippet i toppen, hvor Lil Uzi Vert desuden ganske diplomatisk svarer på spørgsmål om Rich the Kid, 6ix9ine og Trippie Red.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af