Se Jay Rock og Kendrick Lamars flotte video til den triumferende ‘Win’

Jay Rock udgiver 15. juni sit tredje album, ‘Redemption’. Herfra har vi fået to meget forskellige sange – den rebelske ‘King’s Dead’ og den bombastiske ‘Win’. Førstnævnte fik en video tilbage i februar, og nu følger videoen til ‘Win’.

Sangen er fyldt med ad-libs fra Kendrick Lamar, så naturligvis er Kendrick også meget fremtrædende i løbet af videoen. Den enormt flotte video har desuden optrædener fra de øvrige TDE-kunstnere SZA, Ab-Soul, Isaiah Rashad, SiR og Lance Skiiiwalker, som Jay Rock og Kendrick for tiden turnerer USA sammen med. Eller, det vil sige alle undtagen SZA, som vi naturligvis håber alt det bedste for.

Videoen udtrykker rigtig godt den vindermentalitet, der er til stede på sangen. Ja, selv hvis man ikke var fan af de meget storladne synthhorn på beatet eller det noget simple flow fra omkvædet, så er det svært ikke at lade sig rive med, når man ser Jay Rock omgivet af horn, sværd, lygter og flag.

Læs også: Kendrick Lamar inviterer hvid fan på scenen – stopper hende, da hun rapper n-ordet

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold