Se Lauryn Hill synge freestyle-remix af Drakes ‘Nice For What’

Se Lauryn Hill synge freestyle-remix af Drakes ‘Nice For What’
Foto: Theo Wargo/Getty Images

I sidste måned delte Drake singlen ‘Nice For What’ (med en tilhørende stjernespækket video), der sampler den udødelige Lauryn Hill-klassiker ‘Ex-Factor’. Hvordan kvitterer man så for sådan en hilsen, når man er Lauryn Hill? Man sender naturligvis nummeret direkte tilbage til Drizzy med en kærlig, omend overlegen hilsen.

Da Lauryn Hill forleden spillede koncert i New Yorks Apollo Theater, gik hun direkte fra den originale ‘The Miseducation of Lauryn Hill’-version af ’Ex-Factor’ over i et remix af Drakes ’Nice For What’. I Lauryn Hills version af Drakes track lægger hun et par nye linjer over det ‘Ex-Factor’-fortolkende beat for at »spice it up«.

»See this is ‘Ex-Factor’ / he took the sample / my shit is classic / here’s an example«, lød det blandt Lauryn Hills freestylelinjer – og det kan man jo sådan set kun give hende ret i.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af