XXXTentacion dropper søgsmål mod kvinden, der tilsyneladende bliver slået i kontroversiel video

XXXTentacion dropper søgsmål mod kvinden, der tilsyneladende bliver slået i kontroversiel video
XXXTentacion. (Foto: Bennett Raglin/Getty Images)

I april indledte XXXTentacion et søgsmål mod en kvinde, der har talt ud om at blive slået af ham i en omdiskuteret video, det spredte sig på internettet. Rapperens juridiske team anklagede hende for bagvaskelse, da videoen ifølge dem var ment som en joke. TMZ har nu meddelt, at søgsmålet er blevet aflyst.

Kvinden, der hedder Breonna Starling, skrev tidligere, at hun længe har villet tale ud, men undlod at gøre det i frygt for sit liv. Ifølge TMZ har Starling skrevet til XXXTentacions juridiske team, at hun nu tager afstand fra den udtalelse.

Nu skriver Starling i et officielt dokument, at videoen »blev optaget for mange år siden, da Jahseh [XXXTentacions borgerlige navn] og jeg begge var unge og bare fjollede rundt. Jeg kom ikke til skade af det, og det påvirkede ikke mit personlige liv negativt. […] Jeg håber, at folk vil se videoen i den legende kontekst, som den var optaget i, og intet andet«.

Efter dette dokument udkom, trak XXXTentacions team søgsmålet tilbage.

Der er dog stadig nogle løse ender i dette mysterium. Hvorfor skrev Starling for eksempel i første omgang, at hun ville tale ud, men ikke turde? Og hvis hun vitterligt ikke blev slået, hvorfor skrev hun ikke blot dette direkte i dokumentet? TMZ skriver, de har kontaktet hende uden at få noget respons.

Læs også: Hvordan dækker man en voldsforbryder? XXXTentacion er et etisk dilemma for medierne

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af