Artigeardit fortæller om to år med ’Vildedage’: »Hvorfor er jeg ikke en del af det normale liv?«

Artigeardit fortæller om to år med ’Vildedage’: »Hvorfor er jeg ikke en del af det normale liv?«
Artigeardit.
Foto: navidtollah
Artigeardit festede i to år. Det er der kommet et poetisk storby-hiphopalbum ud af, der indkapsler følelsen af at være ung, rodløs og en lille smule fucked op i København. Vi mødte den unge rapper til en snak om historierne bag sangene.

På en måde er det ret passende, at jeg møder Artigeardit samme dag, hvor Distortion rammer København. Det er nemlig også samme dag, hans album ’Vildedage’ udkommer – og dén udgivelse handler netop om en fest, der bliver lidt for uregerlig og kaotisk.

Men hvor Distortion varer fire dage, varede perioden, der har lagt navn til Artigeardits debutalbum, omkring to år. Rapperen kalder selv tiden for en »stor grydesovs af fucked op situationer«.

Det er de situationer, der danner rammen om det poetiske, lyrisk stærke album, der udforsker natteeventyr, solopgange efter timelange fester og tømmermændene, der kommer, når det hele er slut.

Vi mødte Artigeardit og bad ham om at fortælle om den turbulente tid.


Hvorfor har du kaldt albummet ’Vildedage’?
»Jeg synes, det opsummerer albummet meget godt. Jeg vidste ikke, hvad det skulle hedde i lang tid. Men jeg ville have, at det skulle vise, at der er en rød tråd gennem det hele. En af sangene fra albummet hed ’Vildedage’, og det er en samling vilde dage på én plade. Så det gav mening«.

Hvad er det for en slags periode, albummet handler om?
»Det er de seneste to år, siden jeg udgav ’Fristelse Fordærver’ og fik en kontrakt hos Sony. Det har været en masse vilde dage for at sige det mildt. En masse fester og ballade og rav, og en masse hyggelige tider også. De seneste år har bare været én stor sovs, hvis man kan sige det sådan. En stor kogegryde med sovs«.

Er der en særlig dag, der indkapsler den tid? En dag, hvor du sank for langt ind i sovsen?
»Der var én dag, hvor jeg var til en syg fest i indre by. Det var i en lejlighed, hvor vi tog hen efter en bytur. Og så var vi først færdige omkring halv tolv næste formiddag. Så kommer jeg ud, efter at vi har siddet og sumpet i en lejlighed, og folk rundt omkring er midt i gang med deres dagligdag. Der er barnevogne, cykler og sådan noget, og jeg tænker bare: Hvorfor er jeg ikke en del af det normale liv?«

Hvordan føltes det at se alle de normale mennesker, når du selv havde festet så længe?
»Det var som om, jeg levede i The Upside Down fra ’Stranger Things’. Et slags parallelunivers, hvor man ikke er en del af hverdagen. Jeg vågnede, når jeg ville, gik i seng, når jeg ville, og havde ingen daglig rutine. Kun vilde dage«.

Hvordan kom du så hjem den dag?
»Vi tog den første taxa, vi så! Jeg kunne ikke overskue en bustur hjem klokken 12 om formiddagen, hvor jeg var helt knækket. Sådan en tur, hvor man føler, at alle ved det: At alle kan se, jeg har festet i tolv timer«.

Det er som om, at dit nye album er et soundtrack til den følelse: Turen hjem gennem byen efter en lidt for vild tur.
»Det er også lige præcis det, det er«.

Og så handler det jo også om piger.
»Ja, men den eneste, der handler om lykkelig kærlighed, er ’Bedre halvdel’. De andre handler om piger, der er med til at forstærke de vilde dage. Det med at have dameproblemer, når man er til de her fester, gør det jo bare endnu vildere. Det forstærker de vilde dage, når der er vilde piger med i regnestykket! Men ’Bedre halvdel’ er en ode til kærligheden. Jeg ville gerne have én helt normal kærlighedssang, hvor kærligheden bare er varmende og ikke fucked op«.

Hvordan kan piger forstærke de vilde dage?
»Vi ved allesammen, hvordan piger kan være nogle gange. Lige så søde, som de kan være, lige så grumme kan de være samtidig. Og når først de er grumme, er de meget værre end drenge. Når de får deres klør frem, gør det ondt!«

Er der en særlige pigeoplevelse, du tænker på her?
»Måske når piger er en afspejlning af mig selv. Når det er mig i en pigeversion. For når jeg har de her vilde dage, og pigerne også er med i dem, bliver det hele én store grydesovs af fucked op situationer, der kan opstå, når man er sammen med piger, der er som en selv«.

Så det er bedre, at have en pige, der hjælper en ud af sovsen end en, der også er med i den?
»Ja, men hvordan kan man bebrejde en pige for at være ligesom en selv? Det er lidt dobbeltmoralsk. Og så har man det sådan: Vil man egentlig gerne hives ud af sovsen? Eller vil man forblive i den? Det er det store spørgsmål«.

Sovsen er kompleks.
»Ekstremt kompleks«.

Hvordan klarer du dig igennem dagen efter sådan en fest?
»Jeg er meget god til altid at tage hjem og sove. Jeg kan knap nok falde i søvn i min egen seng, så jeg kan slet ikke sove et andet sted. Så når jeg vågner hjemme, skal jeg have min Nivea-creme, brødrister, en god kop kaffe og min egen seng. Og min tandbørste. Det er meget vigtigt«.

Haha, okay! Men tilbage til musikken: På ’Vildedage’ er både lyden og tekstuniverset virkelig sammenhængende – man kommer ind i én følelse og sindstilstand. Hvordan er det opstået?
»Det er Adam Hillebrandt, der har produceret det hele. Vi begyndte bare med en helt hvid tavle, og så endte det, hvor det endte. I starten hørte jeg et beat og tog hjem og skrev teksten. Men i de sene albumtider er jeg begyndt at komme i studiet med nogle referencenumre, og mens han begynder at producere, sidder jeg og skriver«.

Hvilken musik har du været inspireret af i forhold til referencenumre?
»Det kan være alt mellem Drake og Kendrick – ikke nødvendigvis selve lyden, for man går ikke ind og vil skrive det præcis samme. Men det handler om hvilken vibe, det skal være: Laver vi sådan noget Schoolboy Q, eller er vi ude i det nye Kendrick eller måske noget Chance the Rapper eller Childish Gambino? Alt mellem himmel og jord«.

Hvad kan du eksempelvis lide ved Drakes vibe?
»Jeg kan lide, at Drake har det her poppede univers, men med helt stabile bars. Man kan ikke fucke med ham: Du kan ikke sige, han er blød, når du hører eksempelvis hans Pusha-T-diss. Han synger, men han kan også lave bars. Det er jeg vild med«.

Det er sjovt, du nævner det med hans tekster og hans bars: Det virker som noget, du også går op i.
»Jeg har altid været interesseret i rap og tekster. Siden jeg var yngre, har jeg altid skrevet tekster – allerede lang tid før jeg var i studiet. Jeg fandt bare beats på Youtube og skrev for mig selv. For mig er teksten altid det vigtigste. Toplines og fede melodier er fint, men bars er det vigtigste. Det er den side, jeg vil vise frem«.

Helt klart. Lad os slutte interviewet af med at kigge fremad: Er de vilde dage overstået? Eller hvor er du på vej hen lige nu?
»Vi er nået til en gråzone, hvor det er halvt vilde dage og halvt fornuftige dage. Der er ikke tid til, at jeg kan fucke rundt så meget mere og lade være med at dukke op til ting. I starten var det måske lidt halvcool at være ham, der altid var lidt sløset. Men nu gider jeg ikke at være ham bumsen, der ikke dukker op. Der er ting, der skal ordnes: Jeg har en karriere, der skal styr på«.

Læs anmeldelse: Artigeardit ‘Vildedage’

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold