Benal og Phlake-forsanger skaber lækker pop på ‘Tænker lidt på dig’

Benal og Phlake-forsanger skaber lækker pop på ‘Tænker lidt på dig’
Benal: Benjamin og Albert.

Ifølge en pressemeddelelse har Benal-medlemmerne længe flirtet med Wads.png (sanger Mads Bo fra Phlake, når han altså synger på dansk) i håbet om at få ham med på en sang. Men man kunne faktisk også sige, at Benal har flirtet med pop generelt.

Deres seneste album, ‘Hvis det virkelig er vigtigt’, havde nemlig gæsteoptrædener fra sangere som Medina og Marie Key, og udgivelsen tog duoen til et nyt niveau kommercielt.

Nu har de altså fuldbyrdet flirten med Mads Bo, hvilket har resulteret i sangen ‘Tænker lidt på dig’, der lyder som et skridt væk fra den elektroniske hiphop mod en form for skæv, ambitiøs popmusik. Produktionen har i hvert fald taget et stort skridt væk fra Benals knudrede, herligt hektiske beats over mod en mere poleret, lækker Phlake-æstetik.

Nogen vil måske savne kanten og den umiddelbare energi fra de tidlige Benal-dage, men det er også ægte spændende at være vidne til noget så usandsynligt som avantgarde-hiphopduoen Benals forvandling til en eller anden underlig, spændende form for (semi-)popstjerner.

‘Tænker lidt på dig’ er Benals anden udgivelse i foråret. Tidligere udgav de den elektronisk pumpende ‘Nu her’.

Læs også: Benal går amok på vikinge-tracket ‘Bersærkergang’

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold