Den nye hiphopfestival Hafnia Zoo er aflyst

Den nye hiphopfestival Hafnia Zoo er aflyst
Big Shaq.

Den nye hiphopfestival Hafnia Zoo skulle have haft premiere den 13. juli i Tap,1 men denne første udgave er nu blevet aflyst – det oplyser festivalen via Facebook. Aflysningen skyldes blandt andet, at hovednavnet Trippie Redd har aflyst sin planlagte koncert.

»Grundet aflysning fra flere artister, heriblandt hovednavnet Trippie Redd, anses det som værende umuligt at gennemføre Hafnia Zoo 2018. Festivalen må derfor desværre aflyses«, lyder det på Facebook.

Hafnia Zoo skriver, at de vender tilbage i 2019. Billetter bliver automatisk refunderet af Ticketmaster.dk.

Udover Trippie Redd havde Hafnia Zoo Big Shaq, Yung Lean, Bhad Bhabie, Noah Carter, Flohio og Gashi på plakaten.

Advertisement