Gorillaz spillede hele deres nye album live i Tokyo – se video

På fredag udkommer det nye Gorillaz-album ‘The Now Now’, men hvis du ikke kan vente, så tag det bare roligt: I går spillede Damon Albarn og slænget nemlig hele molevitten live i Tokyo, og i bedste Gorillaz-stil var der rigeligt med sprøde visuals, der sagtens kunne tænkes at være at finde i kommende musikvideoer. Måske disse visuals også kommer med til Roskilde Festival, hvor de lukker Orange Scene?.

Tegneseriebandet sørgede heldigvis for, at Boiler Room optog det hele, hvilket blev livestreamet i nat. Der er altså tale om professionelt udstyr og ikke blot lunkne mobiloptagelser. Det kommer dog også med den hage, at livestreamen kun er oppe i 24 timer, så i aften vil Boiler Room altså tage denne video ned.

Læs også: Damon Albarn gad ikke lave musik med Prince – man måtte ikke ryge i studiet

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold