Hør Ariana Grande og Nicki Minaj på den Pharrell-producerede ‘The Light Is Coming’

Hør Ariana Grande og Nicki Minaj på den Pharrell-producerede ‘The Light Is Coming’
Ariana Grande og Nicki Minaj
Foto: Kevin Winter/Getty Images

Ariana Grande og Nicki Minaj har ofte lavet musik sammen, blandt andet på de store hits ‘Side to Side’ og ‘Bang Bang’ – og senest på Nicki Minajs nyeste single ‘Bed’. Nu er de sammen endnu en gang på ‘The Light Is Coming’, der stammer fra Ariana Grandes kommende album, ‘Sweetener’.

Det er et ret sært track, og det er muligvis Grandes mindst poppede og mest hiphopklingende single nogensinde. Omkvædet har ikke engang nogen melodi, og i stedet tale-rapper Grande linjen »The light is coming to give back everything the darkness stole« gentagne gange.

Nummeret er bygget op omkring et hektisk, trappet Pharrell-produceret beat, der mest lyder som noget fra det seneste N.E.R.D.-album. Imens kører den samplede linje »You wouldn’t let anybody speak and instead« under hele sangen, ikke ulig hvordan linjen »Wait, wait a minute« kører under N.E.R.D.’s ‘Lemon’.

‘Sweetener’ udkommer den 17. august.

Ariana Grande og Nicki Minaj har desuden udgivet en teaser til en kommende video for ‘Bed’:

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold