Jobopslag: Soundvenue søger videoproducer
Sofia Coppola under optagelserne til 'The Virgin Suicides'. Mindre kan gøre det.

Jobopslag: Soundvenue søger videoproducer

Soundvenues videoproduktion er i rivende udvikling – både redaktionelt og kommercielt – og vi søger derfor en talentfuld video producer til holdet.

Du skal indgå i et engageret team med den ansvarlige senior video producer, en klipper og fotograf og en række freelancere. Teamet samarbejder tæt med Soundvenues redaktion såvel som vores in-house-bureau, Soundvenue Creative, der skaber løsninger til kunder som Volkswagen, Tuborg og Spotify.

Alle vores videoproduktioner – redaktionelle som kommercielle – produceres til Soundvenues platforme og målgruppe.

Din profil

Du er en allround videoproducer med solid teknisk indsigt. Du har først og fremmest øje for den skarpe tilrettelæggelse, men kan også fotografere og klippe, hvis nødvendigt.

Vi forventer ikke, at du har årelang erfaring, men det er en fordel, hvis du har begået dig hos andre medier, produktionsselskaber eller i bureauverdenen.

Du er idérig, innovativ og forstår, at video kan være mange ting – fra længere formater til Instagram-spots. Du er begejstret over udfordringen ved at lave engagerende video til en målgruppe med en kort attention span.

Du er interesseret i alle produktionsforløbets faser – fra konceptudvikling til færdigt produkt – formår at have mange bolde i spil og prioriterer et godt forhold til dine kolleger på en pulserende arbejdsplads, hvor man også skal have det sjovt.

Det er af stor vigtighed, at du er rigtig godt inde i Soundvenues redaktionelle profil.

Om Soundvenue

Soundvenue er et dansk kulturmedie med mere end ti år på bagen og en markant stemme inden for musik, mode og film. Med over én million månedlige besøg på Soundvenue.com og et stort følge på Instagram og Facebook taler vi time for time til en stor målgruppe mellem 18 og 35 år, kritiske, veluddannede og bosiddende i landets største byer.

Vi er 20 medarbejdere, som arbejder ud fra kontoret i København K.

Formalia

* Ansættelsesstart senest 1. september
* Stillingen er fuld tid
* Løn efter aftale
* Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt og senest 29. juni. Vi holder samtaler løbende.

Din ansøgning bør indeholde lidt om din baggrund og vision for Soundvenues fremtidige videounivers, samt links til tidligere arbejde.

Send din ansøgning eller ret spørgsmål til chefredaktør Nicolai Torp på nto@soundvenue.com eller tlf. 70200012.