Kanye West, Diplo, Ski Mask the Slump God m.fl. reagerer på XXXTentacions død

Kanye West, Diplo, Ski Mask the Slump God m.fl. reagerer på XXXTentacions død
XXXTentacion.

Sent i går aftes (dansk tid) blev XXXTentacion skudt i Florida, da han forlod en motorcykelforretning i Deerfield Beach. Rapperen blev med det samme transporteret til et hospital, hvor han blev erklæret død kort tid efter. XXXTentacion blev kun 20 år gammel.

Flere forskellige kollegaer og venner i musikbranchen har reageret på XXXTentacions dødsfald med en række hyldester og mindeord på de sociale medier. Reaktionerne udtrykker frem for alt sorg og frustration – både over det pludselige tab, men også over det faktum, at XXXTentacion (ifølge vennerne) endelig var på vej til at rette op på sin uhyggelige fortid.

Diplo har delt en dybt berørt besked. Han skriver blandt andet, at det var målet, at han og Skrillex skulle færdiggøre XXX’s kommende album.

Ski Mask the Slump God, der havde et langt, stormfuldt venskab og samarbejde med XXXTentacion lagde ud med et par chokerede tweets, hvorpå han delte en video af klip og minder fra en tidligere turné.

Kanye West udtrykker også sin medfølelse: »Jeg fortalte dig aldrig, hvor meget du inspirerede mig, da du var her«.

Lil Yachty hylder sin ven for hans positivitet. »Alle begår fejl i livet. Ingen fortjener en tidlig død«.

Lil Pump sender en kærlighedserklæring med et billede fra et tidligere show.

6ix9ine deler de sidste beskeder, han fik fra XXXTentacion, der sendte ham råd og støtte (sandsynligvis vedrørende hans beef med Chief Keef).

Your last message gave me chills .. I know u alive on BLOOD

Et opslag delt af TATI OUT NOW LINK IN BIO (@6ix9ine_) den

J. Cole sender en hyldest til »et enormt talent og grænseløst potentiale og et stærkt ønske om at blive et bedre menneske«.

Smokepurrp har ingen ord.

Rest In Peace x I don’t even know what to say this is crazy man..

Et opslag delt af PURPP (@smokepurpp) den

T-Pain skriver, at XXXTentacion lige havde fået rettet op på sit liv. »Meningsløst«.

Radiovært Big Boy deler en video af XXXTentacion, som rapperen selv livestreamede for et par måneder siden. Her taler XXXTentacion om, hvad han håber, folk kan tage med sig, hvis han skulle dø.

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold