Se Childish Gambino surprise-gæste Chance the Rappers ‘Open Mike Nights’

Se Childish Gambino surprise-gæste Chance the Rappers ‘Open Mike Nights’
Childish Gambino.
Foto: Tim P. Whitby/Getty Images

I 2015 startede Chance the Rapper projektet ‘Open Mike Nights’ i Chicago, hvor byens ungdom hver måned har mulighed for at optræde og udtrykke sig. Af og til har Chance medbragt store stjerner som gæster, og det gjorde han også til den seneste udgave, hvor ingen ringere end Childish Gambino optrådte.

Han kom på scenen uden introduktion, for ifølge Chance »har han ikke brug for nogen introduktion«. Så snart de første toner af ‘This Is America’ gik i gang, gik deltagerne da også amok. Childish Gambino dansede ganske lig koreografien fra den virale musikvideo, og publikum rappede meget entusiastisk med på det samfundskritiske megahit.

Det glemmer gæsterne nok ikke lige foreløbigt.

Sponsoreret indhold
Tag et smut med Iris Gold til Berlin
Iris Gold har en travl kalender, der har bragt hende en tur til Berlin. Turen byder både på Michael Jackson-inspirerede sceneoutfits og en meget høflig JBL-højttaler.