Teyana Taylor og Kanye West har lavet et af årets mest sexede album
Der er meget sex på det her album.
Fra introen ’No Manners’, hvor Teyana Taylor har lyst til at kidnappe sin ægtefælle og holde ham som gidsel i Copacabana, til trekanten på ’3Way’ og det rowdy slutnummer ’WTP’, som er en forkortelse for ’work that pussy’: Det Kanye West-producerede ’K.T.S.E’ er nærmest en mindre sexodyssé.
Nu ligger det lidt i r’n’b-musikkens dna at tale om sex. Men der bliver tit danset om den varme grød med metaforer, ordspil og slet skjulte hentydninger. Teyana Taylors sangskrivning er en del mere ligefrem. Sangen om en trekant hedder helt enkelt ’3Way’, og sangen om, at manden skal skynde sig hen til hende, hedder helt enkelt ’Hurry’.
Det skaber en slags forhøjet intimitet og virkelighedsfølelse, at det hele er så direkte. Der er ingen gardiner trukket for; alt bliver blotlagt. Faktisk er det næsten som om, vi aldrig forlader det lumre hotelværelse i Brasilien, Teyana Taylor introducerer os for i introen – og som man næsten kan se for sig, når man kigger på albummets cover.
Det er et rum med virkelig meget sex (som sagt), men også personlige bekendelser. Som på ’Issues/Hold On’, hvor Taylor beder om modpartens kærlighed, mens hun udpensler sine usikkerheder: »This is deeper than you and other women / this is daddy issues / this is years of putting up with the real time niggas«.
For ja, det er ikke bare sex: Man fornemmer en kompleks verden af følelser og issues bagved. Og det minder faktisk en del om SZA’s stærke ’Ctrl’ fra sidste år.
For ligesom SZA pendlede mellem svingende selvværd (’Supermodel’) til seksuel selvsikkerhed (’Weekend’), synger Teyana Taylor også om sine usikkerheder på ’Issues/Hold On’, blot for derefter at være drilsk og forførende på det næste nummer ’Hurry’ – der så igen efterfølges af en sang om at overraske ægtemanden med en trekant. Dét nummer har selvfølgelig en gæsteoptræden af historiens måske mest lumre rapper: Ty Dolla Sign.
Kanye Wests beats iscenesætter det her univers subtilt og elegant. På ovennævnte ‘Issues/Hold On’ sampler han eksempelvis GQ’s ’I Love You’, så sangens tvetydige tema introduceres af stemmesamplets »I love you, but it’s…«. Usikkerheden ligger nærmest i det ene ord: Jeg elsker dig, men…
Udover at Kanye i det hele taget har fundet sin bløde soul-side frem på de her beats, har han desuden også samplet en række forskellige stemmer, der er i dialog med Teyana Taylor.
På ’Gonna Love Me’ synger hun nærmest duet med et Delfonics-sample, der er pitchet højt op ligesom Kanye plejede i de gode gamle ’College Dropout’-dage, mens et stærkt sample af The Stylistics gentager sangtitlen på den selvhævdende, ret hiphopagtige ’Rose In Harlem’. Andre steder er han mindre subtil, som da sexhymnen ’Hurry’ slutter i et orgie af stønnende stemmer (oprindelig florerede der i øvrigt rygter om, at han havde samplet Kim Kardashians sextape her, men det viste sig ikke at være tilfældet).
Albummet er nok det mest konventionelle, vi har set fra Kanye i årevis – i hvert fald rent lydmæssigt. Det føles måske ikke som den største innovation at lave et klassisk r’n’b/soul-album, der udforsker kærligheden over otte numre. Albummet er desuden det sidste af fem udgivelser, Kanye har stået bag på lige så mange uger, og det føles ikke som en begivenhed på samme måde som nogle af de andre album.
Det her er ikke et event: Det føles mere som en mindre, næsten privat bekendelsesudgivelse.
Det er ikke egentlig negativt ment. For albummets blanding af hviskede bekendelser og lokkende stemmer gør, at der er noget drømmeagtigt døsigt over ‘K.T.S.E.’. Som om Teyana Taylor og Kanye West har skabt et intimt rum, der holder virkeligheden uden for, mens de udforsker, sex, kærlighed og alt derimellem.
Illusionen brydes først på albummets sidste nummer: På den klubbede ballroom-banger ’WTP’ med Mykki Blanco er vi i dén grad taget i byen. Produktionen viser (ligesom ’Fade’ fra ’The Life of Pablo’), at Kanye kunne være en fantastisk elektronisk producer, og i albummets kontekst virker det som om, at seancen i hotelværelset, der startede på introen, er slut. Forløst i en euforisk fest.
Kort sagt:
Kanye Wests serie af fem album på fem uger afsluttes med manér på Teyana Taylors ‘K.T.S.E.’, der er et intimt album, der udforsker sex, kærlighed og alt derimellem. Kanyes soul-samplende beats skaber en række stemmer, der spiller sammen med Taylors stærke vokal, der efter en række sensuelle sange forløses i den euforiske ‘WTP’.
Læs også: Vi bør alle være taknemmelige for Kanye Wests opgør med tidens (alt for) lange hiphopalbum