The Weeknd får nyt radioprogram på Apple Beats 1 – første afsnit er i morgen

The Weeknd får nyt radioprogram på Apple Beats 1 – første afsnit er i morgen
The Weeknd på scenen under Coachella. (Foto: Kevin Winter/Getty Images)

Apple Beats 1 har en del radioprogrammer med kendte musikere som værter – heriblandt Vince Staples, St. Vincent og Ezra Koenig. Nu får de et nyt show med en større vært end alle disse: The Weeknd bliver nemlig vært på programmet ‘Memento Mori’.

Første afsnit har premiere i morgen, og Pitchfork skriver, at programmet ifølge en pressemeddelelse vil byde på »noget af den musik, der har holdt [The Weeknd] længe oppe og hjulpet ham med at skabe nogle mindeværdige nætter«. Han skulle eftersigende være bosat i Paris i øjeblikket.

Med den beskrivelse kunne man let tænke sig, at vi vil få serveret noget af den musik, der har fået The Weeknd i den sindsstemning, der ligger til grund for hans seneste, ganske dystre ep, ‘My Dear Melancholy’.

Læs anmeldelse: The Weeknd ‘My Dear Melancholy’

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af