Tyler, the Creator fortsætter sin smooth sampling-stime med nyt nummer: ’Peach Fuzz’

Tyler, the Creator fortsætter sin smooth sampling-stime med nyt nummer: ’Peach Fuzz’
Tyler, The Creator på NorthSide. (Foto: Sophus Wolf/Soundvenue)

Så sent som i går smed Tyler, the Creator et nyt nummer online under den appetitlige titel ’Gelato’. En smooth, neo-soulet sag leveret over beatet fra Jacquees r’n’b-track ’No Validation’.

Nu er Tyler tilbage med en velsmagende, lille snack fra samme skuffe. Dagens nye nummer har titlen ’Peach Fuzz’, og denne gang er det det Mndsgn-producerede Prophets-sang ’Wanna Be Your Man’, Tyler har leget med. Det meste af originalen er bibeholdt (heldigvis også de tilbagelænede, sensuelle korstemmer og omkvæd), dog er versene skiftet ud med Tylers snøvlende, dybe raplinjer, der står i skarp kontrast til resten af den fløjlsbløde produktion.

Tidligere på måneden begik Tyler yderligere en freestyle – denne gang over titelsangen til Kanye West og Kid Cudis ’Kids See Ghosts’-projekt, der i Tylers version fik titlen ’Crust in Their Eyes’.

Læs anmeldelse: Tyler, The Creator på NorthSide

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af