Eera på Roskilde Festival: Rocket tungsind manglede inviterende levering
Norske Anna Lena Bruland og tre britiske backingkumpaner forsøgte søndag eftermiddag at ruske publikummet ud af festeufori og ind i et tungsindigt og introspektivt alternativt rockunivers. Med guitar, synths, trommer og vokaler viste Bruland, at hun succesfuldt har afkodet svært tilgængelige tricks fra inspirationskilder som Radiohead, PJ Harvey og St. Vincent.
Skævvridende og disharmonerende akkorder, overraskende sangstrukturer samt modige vokalmelodier var nogle af koncertens vellykkede virkemidler. Åbneren ’Living’ afholdt sig for eksempel fra at tilføje bund til lydbilledet frem mod slutningen, hvor en synthbas igangsatte koncertens første klimaks.
Den største ros til Eera skal dog falde for deres brug af effekter. Man oplever sjældent et band i vækstlagsprogrammet arbejde så succesfuldt med dynamisk brug af delay- og rumklangseffekter, hvilket specielt kom til udtryk i koncertens højdepunkt, ’Christine’. Oden til søsteren lagde ud som et tørt flerstemmigt kor akkompagneret af en ensom guitar, men pludselig svulmede hele lydbilledet op i en rumklangsbadet forløsning simultant med et vindpust, der fik scenerøg til at danse i et lyrisk moment.
Trods de positive elementer formåede bandet desværre aldrig at lade tungsindet forplante sig på den anden side af scenehegnet. Bandmedlemmerne var som låste stenstøtter, og Bruland udstrålede ikke en frontpersons nødvendige karisma. Uanset om det skyldtes koncertens svælgen i sorgmod eller nervøsitet, udeblev den følelsesmæssige indlevelse desværre.
Læs også: Roskilde Festival: Fem koncertanbefalinger til mandag