De største internationale hiphop tracks lige nu – lyt til ’Flow’ på Spotify

Eminem var lyspunktet i et uambitiøst hiphopår på Roskilde Festival

Eminem var lyspunktet i et uambitiøst hiphopår på Roskilde Festival
Eminem på Roskilde Festival.
Foto: Thomas Rasmussen/Soundvenue
Roskilde Festivals hiphopprogram anno 2018 bød på for mange gengangere og sikre kort. Til næste år er festivalen nødt til at tage chancer igen og booke fremsynet.
Eminem var lyspunktet i et uambitiøst hiphopår på Roskilde Festival
Kristian Karl

Musikskribent for Soundvenue og vært på Standard – Soundvenues hiphop-podcast.

KOMMENTAR Det lignede den perfekte hiphop-onsdag på Roskilde, da festivalen oprindeligt annoncerede, at både Eminem og Cardi B skulle spille dén dag. En af de største hiphopstjerner, hvis ikke den største, nogensinde, sammen med det store nye, kvindelige hiphophåb, der har vundet alle vores hjerter siden gennembruddet med ’Bodak Yellow’ sidste år.

Men Cardi B aflyste som bekendt på grund af graviditet, og det efterlod et tomrum, ingen anden rigtig kunne fylde. Faktisk udstillede newyorker-rapperens fravær, at det var et noget blodfattigt hiphopprogram, Roskilde Festival havde skruet sammen i år.

For i modsætning til de seneste år, hvor Roskilde Festival har været fremsynede nok til at booke trap-innovatører som Young Thug, Playboi Carti og Kevin Gates, givet plads til nutidens vigtigste danske hiphopartister som Sivas og Noah Carter, samt introduceret nu ikoniske UK-rappere som Stormzy og Skepta, var 2018-bookingerne præget af gengangere og konservative kunstnere.

Jo, jo: Vince Staples, Anderson .Paak og Danny Brown leverede stærke shows, men de havde jo allesammen været her før. Joey Bada$$, der også har været på Roskilde før, leverede til gengæld en decideret katastrofe. Og Stormzy kom forbi og gav nærmest en tro kopi af sit 2016-show.

Vi fik serveret det, vi kendte. Og det er bare ikke helt nok til en festival med Roskildes ambitioner.

Den konservative tilgang til programmet var især skræmmende tydelig på de danske bookinger. Sigma og Loke Deph er stærke rappere, men det ville være synd at sige, at de er repræsentative for den mest nyskabende lyd på den danske scene lige nu.

Hvor var den gaderap og afrobeats, der er den mest dominerende lyd i Danmark?

En kunstner som Omar har allerede vist på Spot Festival, at han godt kan leve op til en festivalscene, og det samme har den unge, fandenivoldske mumblerapper K-phax. Okay, de navne er måske stadig for upolerede, men hvad så med Kesi og Gilli? De har domineret dansk hiphop og sat tonen for hele kulturen i årevis. Det føles mærkeligt, at ingen af de her rappere kan få en plads på Roskilde.

Annonce

Og ja, for at sige det helt uden omsvøb: Det var et meget hvidt hiphopprogram, hvis man ser på de danske kunstnere. Fraads, Benal og Emil Kruse er alle virkelig begavede artister, der laver vildt spændende musik og gav rigtig gode Roskilde-koncerter. Men der er altså noget, der er gået skævt, når hele udvalget af dansk hiphop dufter lidt af hvid middelklasse.

Okay, jeg kan mærke, at jeg lyder meget negativ nu, og det er ikke hele sandheden. For ret skal være ret: Roskilde har stadig et stærkt tag om eksempelvis UK-scenen. Årets bookinger af dancehall-rapperen Stefflon Don, road rap-stjernen Nines og det brogede kuld af boblende undergrundsartister fra New Gen viste på perfekt vis, hvad der sker på den britiske scene. Samtidig var MHD en stærk booking, der gav os den måske mest spændende franske hiphopkunstner overhovedet lige nu. Det fortjener festivalen en masse ros for.

Og lad os selvfølgelig også nævne Eminem. Jeg var nemlig skeptisk omkring Marshall Mathers’ evner. Han er trods alt blevet 45 år gammel, så hvor fedt er det lige at høre en midaldrende mand stå og rappe om, hvor meget han hader sin mor?

Men Detroit-rapperen leverede i dén grad. Hans vokal var fejlfri, hans sceneshow var ekstremt stramt skruet sammen, og den storhit-fyldte setliste sørgede for, at koncerten var én lang fest foran Orange.

Men det var symptomatisk for årets festival, at det største hiphopøjeblik kom fra en ældre hvid rapper, der peakede for en del år siden.

Til næste år kunne det være spændende at se festivalen tage lidt flere chancer igen – især inden for trap, hvor der i dén grad manglede noget a la Cardi B, Chief Keef eller Migos, og inden for den danske hiphopscene, hvor Roskilde måske har sovet lidt i timen.

Oversigt: Her er alle vores anmeldelser fra Roskilde Festival

Læs også: Roskilde-højdepunkter: 13 øjeblikke, der har brændt sig fast i hukommelsen

Læs også: Hvis publikum kunne bestemme: Ønsker til Roskilde Festival 2019

Læs også: Roskilde Festival: Publikums yndlingskoncerter – plus de største skuffelser

Læs også: Roskilde Festival: Årets absolut bedste koncertbilleder