Se Kendrick Lamar debutere som skuespiller over for 50 Cent

Se Kendrick Lamar debutere som skuespiller over for 50 Cent
Kendrick Lamar over for 50 Cent i 'Power'.

Kendrick Lamar kan nu tilføje et nyt punkt på sit CV, efter at han søndag aften debuterede som skuespiller med en cameo-rolle i serien ‘Power’ over for ingen ringere end 50 cent.

Den genredefinerende rapper spiller et hurtigtsnakkende crackhead ved navn Laces, som hustler sig igennem tilværelsen og samarbejder med 50 Cent’s karakter, druglorden Kanan Starks, når denne skal udkonkurrere sine rivaler i New York Citys underverden. Men i det seneste afsnit går duoen skævt af hinanden, så Starks trækker en pistol mod Laces. Heldigvis ender det fredeligt.

Internettet er allerede gået amok over Kendrick Lamars overbevisende optræden, hvor flere – halvt i spøg – udråber Lamars præstation til at være en Emmy værdig – eller sågar en Oscar.

‘Power’ har igennem fem sæsoner fulgt narkohandleren James St. Patrick (Omari Hardwick), der forsøger at slippe ud af sit lyssky dobbeltliv, så han kan leve resten af sine dage som lovlydig borger og rette op på sit skræntende ægteskab.

I Danmark kan serien ses på Cmore og HBO Nordic, men du kan se dele af Kendrick Lamars gæsteoptræden lige her:

Læs også: Kendrick Lamar om sin Pulitzer-pris: »Det fortæller mig, at folk rent faktisk lytter grundigere, end jeg forventede«

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af