Superorganism i superkaos på Roskilde Festival
3D-briller, frøer, spontan Q&A, regntøj, vejrmøller, klokker, ansigtsmaling, psykedelisk æstetik, en sang om en rejes liv og voldsomme tekniske problemer var blot nogle elementer i, hvad der i øjeblikket er favorit til at tage prisen for den mest kaotiske koncert på Roskilde Festival 2018.
Med tre korsangere, tre medlemmer, der delte guitar-, keys- og rytmesektionspligter, og den 18-årige Orono i front præsenterede bandet deres futuristiske popmusik. I Gloria var der integrerede visuals, udklædninger, fortællinger om alternative universer og koordinerede dansemoves, og oplevelsen føltes ligeså meget som performancekunst som en rendyrket koncert.
Helheden tenderede til tider at blive for sanseovervældende, og i kombination med de ofte hakkede beats i langsomme tempi var det faktisk svært for publikum at forvandle det hele til fuldbyrdet fest, selv om den legesyge popmusik var spændende. Læg dertil, at Orono ikke var den stærkeste vokalist.
Frontkvinden viste til gengæld, at hun kan improvisere.
Under den glimrende ’SPRORGNSM’ opstod der heftige problemer med mikrofoner og visuals, der bød på en lang afbrydelse. Orono fik gjort det svært beskrivelige kaos til en sjov oplevelse at overvære med Q&A, vejrmølle og underholdende munddiarré.
De tekniske problemer dræbte desværre flowet i koncerten, og da bandet noget pludseligt gik af scenen, havde de knap leveret en halv times reel musik. Superorganism var ikke en superorganisk oplevelse, men koncertens charmerende kaos vil formodentligt sent blive glemt af de tilstedeværende.
Oversigt: Her er alle vores anmeldelser fra Roskilde Festival