»Sjældent stærk musikdokumentar« – se den rørende ’Amy’ på C More

The Internets lækre sovekammer-soul sætter sig selv i stå på gruppens fjerde album

The Internets lækre sovekammer-soul sætter sig selv i stå på gruppens fjerde album
The Internet.
The Internets lækre sovekammer-soul sætter sig selv i stå på gruppens fjerde album - Hive Mind
3 6
The Internet
'Hive Mind'

Album

Soul-gruppen The Internet, der har rødder i Odd Future-kollektivet, er ude med deres efterhånden længe ventede opfølger til den populære ‘Ego Death’, og den nye ‘Hive Mind’ fortsætter den gennemproducerede og insisterende bløde r’n’b, mens nyere, hurtigere og mere funky tendenser blander sig i deres sensuelle univers. Alligevel er de funky indspark ikke nok til at fastholde lytterens opmærksomhed, som pladen undervejs går i tomgang.

Første del af albummet er med stor fordel præget af et højere tempo og mere hektiske instrumentale underlag til at akkompagnere Syds soul-dryppende vokal. Især i den først udgivne single, ‘Roll (Burbank Funk)’, tager funken nye niveauer, mens ‘Come Together’ piskes fremad af en fremtrædende basfigur. Hektikken skrues ned på ‘Come Over’, hvor Syds melodiske dynamik får plads til at udfolde sig, men skrues så op igen på ‘La Di Da’ med slagtøjsfest og effektbadede guitarrytmer.

Annonce

Men herfra tager den ellers lækre, jazzede guitarlyd over og lægger sig sammen med de samme gennemgående basbevægelser i et tykt lag af ensformighed over størstedelen af albummets sidste halvdel, der drukner de ellers fede, skæve trommerytmer i ‘Mood’ og ‘Next Time / Humble Pie’.

I forhold til på The Internets tidligere udgivelser er der langt færre gæsteroller på ‘Hive Mind’, på hvilken rollerne udfyldes flot af The Internets egne bandmedlemmer bassist Patrick Paige og den dygtige guitarist/sangskriver Steve Lacey – eksempelvis med Paiges rappende outtro på ‘It Gets Better (With Time)’ og den fælles ‘Beat Goes On’, der også bringer lidt tempo tilbage i musikken. Men på numre som ‘Wanna Be’, ‘Hold On’ og ‘It Gets Better (With Time)’ får frontkvinde Syd stadig for meget plads og for lang tid at zone ud på over de statiske loops, og det sætter anden halvdel af pladen fuldstændigt i stå.

Med blæserne i ‘Mood’ eller guitarsoloerne i ‘Stay The Night er det umuligt at benægte lækkerheden på ‘Hive Mind’, og Syds stædige langsommelighed på ‘Hold On’ fanger alligevel soveværelsets tidløse univers. Men når alle de døsige sange gemmes til sidst, bliver det til en overdosering af sløvhed, der fjerner den helt store lytteroplevelse.

Måske tricket mod den indtrædende søvn er at shuffle rækkefølgen, og ellers må man bare overgive sig til sløvheden, trække gardinerne for og følge Syd og The Internet ind i deres sensuelle drømmeland, der trods alt er noget nær perfekt baggrundsmusik.


Kort sagt
The Internets fjerde studiealbum ‘Hive Mind’ starter energisk, funky og velfungerende ud, men overtages så af et tykt lag af ensformighed på albummets sidste halvdel, hvor frontkvinde Syd får for meget plads at zone ud på over de statiske beats. Syds fraseringer og den soulede instrumentering har en unægtelig lækkerhed, men med størstedelen af de mest døsige sange i slutningen af albummet, bliver doseringen for stor, og albummet går i stå.