Arcade Fire-frontmand Win Butler dj’er i Kødbyen på torsdag

Arcade Fire-frontmand Win Butler dj’er i Kødbyen på torsdag
Win Butler på Roskilde Festival, 2017.
Foto: Thomas Rasmussen/Soundvenue

Win Butler har flere titler på cv’et end ‘bare’ frontmand i Arcade Fire, og canadieren dj’er også engang i mellem under aliasset DJ Windows 98. Nu kan Butlers dj-skills opleves på dansk jord, da DJ Windows 98 på torsdag indtager Mikkellers WarPigs-restaurant i Kødbyen. Asbjørn Auring Grimm er på som dj kl. 20.00, hvorefter Butler rammer pulten kl. 22.00. Arrangementet slutter ved midnat.

Dj-tjansen hænger naturligvis sammen med, at Arcade Fire på fredag spiller på Haven Festival på Refshaleøen, som blandt andet er arrangeret af Mikkeller.

Arcade Fire spiller på Havens hovedscene fredag kl. 22.30 – du kan se det fulde program samt spilleplanen HER.

Læs også: Arcade Fire smadrer et casino i ny 16 minutter lang (!) musikvideo