Hvornår har du sidst læst et Beyoncé-interview? Ja, det er svært at huske. Nok fordi popikonet ikke har særlig travlt med at tale med medier, men i stedet har skabt sin egen historie via musik, billeder og koncerter i løbet af de seneste mange år.
Nu taler Beyoncé dog igen i forbindelse med, at hun pryder coveret på september-udgaven af Vogue, som hun endda har ageret redaktør på og hermed overtaget tjansen midlertidigt fra Anna Wintour. Det har blandt andet resulteret i, at forsiden er fotograferet af 23-årige Tyler Mitchell fra Atlanta, der er den første sorte fotograf til nogensinde at skyde en Vogue-forside i magasinets 126-årige levetid.
Interviewet er foretaget som en samtale med Clover Hope og er mundet ud i en artikel, som udelukkende er ord af Beyoncé om en lang række emner under overskrifter som ‘Freedom’, ‘Legacy’ og ‘Opening Doors’.
Vi har samlet fem essentielle citater fra interviewet – læs det i sin helhed HER.
Om at føde Rumi og Sir Carter ved kejsersnit og nyde sin krop
»Efter kejsersnittet føltes min core anderledes. Det havde været en stor operation. Nogle af ens organer flytter sig midlertidigt og bliver i sjældne tilfælde fjernet midlertidigt under fødslen. Jeg er ikke sikker på, at alle forstår det. Jeg behøvede tid til at hele, til at komme mig. Mens jeg kom mig, gav jeg mig selv kærlighed og omsorg, og jeg omfavnede det at blive mere kurvet. Jeg accepterede, hvad min krop ville være«.
»Jeg tror, det er vigtigt for kvinder og mænd at se og påskønne skønheden i deres naturlige kroppe. Det er derfor, jeg droppede parykker og extensions og brugte meget lidt makeup til det her shoot«.
Om valget af fotograf
»Da jeg startede ud for 21 år siden blev jeg fortalt, at det ville være svært for mig at komme på forsiden af magasiner, da sorte mennesker ikke sælger. Det har tydeligvis vist sig at være en myte. Ikke bare er en afroamerikaner på forsiden af den vigtigste måned for Vogue, det her er det første Vogue-cover skudt af en afroamerikansk fotograf«.
»Det er vigtigt for mig at hjælpe med at åbne døre for unge kunstnere. Der eksisterer så mange kulturelle og sociale barrierer, at jeg godt kan lide at gøre hvad jeg kan for at udligne spillet og præsentere et anderledes synspunkt til folk, som måske føler, at deres stemmer ikke betyder noget«.
Om sin arv
»For nyligt undersøgte jeg min afstamning og fandt ud af, at jeg stammer fra en slaveejer, som blev forelsket i og giftede sig med en slave. Det tog tid at bearbejde den afsløring. Jeg stillede spørgsmål ved, hvad det betød og prøvede at putte det i perspektiv. Nu tror jeg, at det er derfor, Gud velsignede mig med tvillinger. Mandlig og kvindelig energi var i stand til at koeksistere og vokse i mit blod for første gang«.
Om at vokse gennem hårde tider
»Jeg har oplevet personlige skuffelser såvel som skuffelser i forretningspartnerskaber, og de har alle efterladt mig følende forsømt, fortabt og sårbar. Gennem det hele har jeg lært at grine og græde og vokse. Jeg ser på den kvinde, jeg var i mine 20’ere, og jeg ser en ung kvinde, der vokser ind i selvtillid, men er opsat på at behage alle omkring sig. Nu føler jeg mig meget mere smuk, sexet, så meget mere interessant. Og så meget mere magtfuld«.
Om at spille på Olympiastadion i Berlin
»Et at de mest mindeværdige øjeblikke på ‘On the Run II’-turneen var vores koncert i Berlin på Olympiastadion, hvor der i 1936 blev afholdt De Olympiske Lege. Det er et sted, der blev brugt til at promovere en retorik bestående af had, racisme og splittelse, og det er stedet, hvor Jesse Owens vandt fire guldmedaljer og destruerede myten om hvid suverænitet. Under 90 år senere optrådte to sorte mennesker der for et pakket, udsolgt station. Da Jay og jeg sang vores sidste sang, så vi alle i publikum smile, holde i hånd, kysse, fulde af kærlighed. At se sådan en menneskelig vækst og forbindelse – jeg lever for de øjeblikke«.
Læs anmeldelse: Beyoncé og Jay-Z i Parken