Frank Ocean og Playboi Carti har indspillet fem nye numre sammen

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Playboi Carti var en tur forbi L.A-radiokanalen Power 106’s The Cruz Show i går, og her afslørede rapperen, at han i sidste måned indspillede fem nye numre med selveste Frank Ocean.

I løbet af det 10 minutter lange segment falder snakken på Frank Ocean, og Carti, der for nyligt surprise-udgav mumblerap-albummet ‘Die Lit’, roser superstjernen:

»Frank Ocean, he’s the GOAT. Sidste gang jeg arbejdede med ham var i New York for omkring en måned siden. Vi indspillede omkring fem sange«.

Det er dog ikke sikkert, vi nogensinde får de nye numre at høre, da beslutningen er op til Ocean.

»Det er Frank, du ved, og han bevæger sig, som han bevæger sig«, siger Carti, og uddyber, at numrene er hos Ocean.

Playboi Carti har tidligere afsløret, at han var med, da Ocean optog nummeret ‘Nights’ fra albummet ‘Blonde’, mens de begge medvirkede på A$AP Mob’s ‘RAF’.

Sidste år fortalte rapperen, hvordan det var at arbejde med Frank Ocean, i et interview med FADER: »Han arbejder virkelig med instrumenterHan viste mig virkelig en ny type stil. Vi lavede en sang sammen og den var lit. Jeg ved dog ikke, om verden nogensinde kommer til at få den«.

Vi krydser fingre for, at vi får lov til at høre deres seneste samarbejde inden for en overskuelig fremtid.

Læs også: Har Frank Ocean fået sin første skuespilsrolle i en spillefilm?

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af