Her er ugens syv fedeste fester – Chart, soul og Hotel Cecils nye klub

Her er ugens syv fedeste fester – Chart, soul og Hotel Cecils nye klub
Foto: Victor Jones/Soundvenue

Vi guider som altid til de bedste fester og tilbud i nattelivet. Kort og komprimeret, så kan du selv gå på opdagelse i diverse Facebook-events, hvis noget lokker.

Ugens festudvalg:

Lad os starte med noget soul, for denne (lange) weekend er det tid til årets Copenhagen Soul Weekender, hvor en række soulelskere har sat fire fester op torsdag-søndag på fire forskellige lokationer – blandt andet Absalon og Søpavillonen.

Fredag er det også tid til den store Chart-åbningsfest i gården ved Kunsthal Charlottenborg, og så er der masser af helt friske house-dj’s til Culture Box’ tredje udgave af ‘Debut’-konceptet, som giver taletid til de unge pladevendere.

Du kan også chille i Pumpehusets Byhave, hvor pladeselskabet Tambourhinoceros rykker ind både fredag og lørdag, og så er der ‘madness’ hele weekenden: Afrobeat Madness på Rust fredag og Dancehall Madness i Pumpehuset lørdag.

Til slut er der lørdag åbningsfest hos Cecil AM, der er Hotel Cecils nye klubkoncept – her kommer Franz Ferdinand blandt andre og dj’er.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af