Hør Gillis nye kærlighedssang ‘Mi Lulu’

Hør Gillis nye kærlighedssang ‘Mi Lulu’
Gilli på NorthSide.
Foto: Sophus Wolf/Soundvenue

Gilli har allerede lavet masser af sange til sommeren med ‘Oui’, ‘Mon P’tit Loup’ og ‘Frero’, men vi skal også lige have en august-banger.

Det har vi fået med den nye single ‘Mi Lulu’, som trods et kærlighedstema – »Hun er med mig helt til enden / har ik’ brug for nogen af dem« – er direkte klar til dansegulvet med spændstig produktion fra Nicki Pooyandeh og et omkvæd, der gentages og sætter sig fast med lu-lu-lu-lu-lu-lu-lu og så videre.

Gilli var senest aktuel som en fjerdedel af Molo, der i juni udgav deres overlegne debut-ep ‘M.O.L.O.’.

Læs interview: Nicki Pooyandeh producerer for Gilli, Node og Kesi: »Det er svært at undgå kaos«