Kanye West får livslangt medlemskab til Pornhub og personlig tak fra Trump efter viralt Jimmy Kimmel-interview

Kanye West får livslangt medlemskab til Pornhub og personlig tak fra Trump efter viralt Jimmy Kimmel-interview
Kanye West hos Jimmy Kimmel.

Det gik ikke stille for sig, da Kanye West forleden gæstede Jimmy Kimmel Live efter en travl sommer. Stjernemusikeren kom blandt andet ind på sine pornovaner og Donald Trump i det 20 minutter lange interview, og det gik ikke ubemærket hen i hverken pornoindustrien og Det Hvide Hus.

Kimmel spurgte rapperen, om hans syn på kvinder havde ændret sig, nu hvor han havde fået sin datter, og svaret var kontant: »Nej, jeg ser stadig Pornhub«. Nu har tjenesten tilbudt Kanye et livslangt premium-medlemskab til pornohjemmesiden, mens TMZ rapporterer, at Greg Lansky – »pornoverdenen svars på Steven Spielberg« – har tilbudt Kanye at instruere en fræk film, efter at han nævnte ham ved navn i det virale interview.

Som om det ikke skulle være nok, takkede Donald Trump også Kanye på Twitter, efter at rapperen i flere minutter forsvarede den forhadte præsident, mens han slog fast, at selvom han er rapper, behøver han ikke være demokrat:

»Hver gang jeg sagde, at jeg kunne lide Trump, fik jeg at vide, at det kunne jeg ikke sige højt, ellers ville min karriere være ovre. Jeg ville blive sparket ud af det sorte fællesskab, fordi sorte bør have ensartede tanker. Vi kan kun være demokrater«, udtalte West.

Trump siger blandt andet, at han er »beæret over støtten«, og at det virkelig gør »en stor forskel«. Og så benytter han selvfølgelig også tiden på at prale af, at arbejdsløsheden blandt afroamerikanere aldrig har været lavere i USA’s historie, selvom det aldrig bliver nævnt i Kimmel-interviewet. »FACT«.

Læs også: Kanye West taler Trump, ‘Ye’ og porno hos Jimmy Kimmel i langt interview

Sponsoreret indhold
Det lykkedes ikke, da ’Girls’ peakede …
... men nu er Sara Hjort endelig lykkedes med at komme på forkant på Lena Dunaham-fronten. Hør om hendes tv-cravings her.